Jyske Havnespørgsmaal

39 Havne eller naturlige lette Adgang til Soen, og særlig er Fano skikket til paa uomtvistelig Maade at stotte vor Paa- stand; thi hvorfor skulde netop dette Sted danne en storartet Undtagelse fra hele den ovrige Vesterhavskyst, og hvorfor skulde der just fra denne magre Ø Have udviklet sig en saa omfattende Skibsfart, dersom det ikke laa i den Omstændighed, at Fano omtrent var det eneste Sted paa denne Kyst, hvor der var en nogenlunde tilgæn- gelig Adgang til Havet. Alle Kjendsgjerninger — saavel nega- tive som positive — synes saaledes paa det Bestemteste at stotte vor Antagelse og vor Forudsætning one, at det simpleste og naturligste Middel*) til at hæve vor Skibsfart vil isære: Tilv ej ebringe l- sen af nye og gode Adgange til Havet. Hvis dette nu er saa, og vi tro, det vanskelig lader sig benægte, vil det være Paa hoje Tid, at Midlet bringes til An- vendelse, og vi tor dristig paaftaa, at med en eneste Undtagelse**) findes der i Hele Landet intet andet Sted, hvor en ny Ad- gang til Havet blot tilnærmelsesvis vilde bringe saadanne Resultalter som ved Thy- borøn; thi ved Limfjordens Kanalisering og dens sikrede sejlbare Forbindelse med Vesterhavet vilde der for det Forste med eet Slag aabnes en hel Række af Byer alle fornodne Betingelser for en livlig og løn- nende Skibsfart, medens der for det An- det med det Samme vilde aabnes den aldeles overvejende Del af Sejladsen fra Hovedstaden, Øerne og Østjylland en be- tydelig kortere og sikrere Vej til Nordsoen end den nuværende omkring Skagen, og nisit vil vanskelig kunne nægte — selv om man er nok saa usympathetisk stcmt mod Thyboronprojektct — at alene disse to Momenter give Projektet en Betydning for den danske Skibsfart, som intet andet. Vi vide vel, at der fra anden Side ) Ved Siden heraf gives der ganske nist et andet Middel, om hvilket det Samme kan siges, nemlig: en energisk Udrangering af vor Handelsstandes Sejlskibe og disses Er statning af Dampskibe; men bette Middel ligger uden for vor Opgave, og dets An- vendelse forhindres desuden ikke ved vort Middel, lige tværtimod —. **) Der sigtes herved til det desværre skrinlagte KaUebodprojekt, for Hvis Gjennemfprelse — lelv med store Ofre fra Statens Side — nieb samme Barnte vilde tage Ordet som kor Thnborpnprojektet, dersom det endnu ftod paa Dagsordenen. er foreslaacl ganske andre Midler til Op- hjælpning af vor Skibsfart, og vi vilde sinde det urigtigt i Tavshed at forbigaa dem. Disse Midler have vistnok fundet deres prægnantefte Udtryk i Borskomiteens Betænkning. I dette Værk, der er ud- kommet for nogle Maaneder siden, fore- slaas følgende Midler: Ophævelse af Skibsafgiften, af Konsulatsafgifter og af Told paa Skibe. At de Her nævnte 3 Midler ville berede Skibsfarten i sin Hel- hed ikke saa Lettelser, skulle vi ingenlunde benægte, nten vi kunne derimod ikke ind- rømme, at de særlig ville komme den danske Skibsfart til Gode, hvad man dog vel med nogen Billighed kunde forlange, eftersom Ofrene skulle udredes af den danske Statskasse. Kun om det andet af de forestaaede Midler gjælder dette ikke, men til Gjengjæld vil det heller ikke faa nogen indgribende Betydning. Derimod turde det trebie Middel, Ophæ- velsen af Told paa Skibe, der ere byggede i Udlandet, faa meget vidtgaaende Følger, og saa sandt som et Lands Skibsbyggeri og et Lands Skibsfart staa i en nær og naturlig Forbindelse og Vexelvirkning med hinanden, saa sandt er det her forestaaede Middel af en højst betænkelig Art; thi Ved det vil det indenlandske Skibsbyggeri blive udsat for en Konkurrence, som det vistnok nmuligt kan udholde, og en Hensygnen og Forsvinden af vore Skibsværfter tro vi er et Resultat, som vor Skibsfart vil være grumme ilde tjent med. Vi overse ikke, at Midlets her paapegede stemme Følger kunne neutraliseres ved en samtidig Op- hævelse af Tolden paa Skibsbygnings- materialier, men saa vil Midlet faa en Indflydelse paa hele vor Toldlovgivning og en finansiel Rækkevidde, som er umulig at overskue, og som vistnok kun lidet svarer til Størrelsen af det Gode, som tilsigtes. Vende vi os nu til det Middel, som er sat i Spidsen, og som er det, hvorpaa man silkerlig har lagt størst Vægt, da skulle vi forsøge at godtgjore, at ogsaa dette er af en højst tvivlsom Beskaffenhed, og titan vil tilgive os en Smule Vidtløftighed, efter- som dette Forslag ved at være bleven knæsat af Folketinget har faaet en Aktua- litet, sont det ■— ret beset — næppe for- tjener. Forslaget er som bekjendt: „Op- hævelsen af Skibsfartafgifteu", d. v. f. af den tilbagestaactide; thi det titaa ikke glem- mes, at den indenlandske Skibsfartasgist alt for flere Aar tilbage er hævet, og Her foreligger allerede en Erfaring, sont vet er værd at lægge Mærke til, tieittlig den: at