Jyske Havnespørgsmaal

45 Indtryk af, Hvor Meget der er forsømt, og hvor Meget vi derfor maa og skulle ind- hente for at naa en tidssvarende Udvik- ling af vore Vandveje og vort Havnevæsen, maa vistnok betragtes som højst tvivlsomt. Vi kunne have forfejlet vort Maal; vor Pen har maaske ikke mægtet Opgaven, og vort Opraab lyder kanske derfor for døve Øren. Hensigten har været god og rigtig, men det er rimeligt nok, at Evnen ikke har svaret til Villien. Dette maa imidlertid ikke falde Sagen selv, men alene Forfat- teren til Last, og vi haabe, at om det direkte Udbytte af vore Artikler end fkulde blive nok saa lidet, de dog maa kunne stifte saa megen Nytte, at de, ved at ægge til Modsigelse, kunne vække en Diskussion, der vistnok atter vil kalde dygtigere Kræfter frem, og kunde vi blot være forvissede herom, vilde vi heri se vort ikke ganske ringe personlige Arbejde fuldt belønnet; thi er først Stødet til en virkelig Bevæ- gelse givet, da er selve Sagen god og sand og stor nok til sejrrig at kæmpe sig frem — det er kun Dvaskheden, Døsigheden og fremfor Alt Uvidenhedens døde Tavshed, som holder den nede, stænger den inde og lader den dø, næsten inden den fødes.