Jyske Havnespørgsmaal

44 betingelse, saa den, naar den tyske engang kommer, alene af den Grund maa skaffes til Veje. De forfljellige Hovedsider af Thoborøn- projektets Betydning Have vi nu forsøgt at drage frem, og vi gjore os en Smule Haab om, at med alle de Mangler, der klæbe ved vor Fremstilling, vil den dog maaske Have givet Læseren et vist Indtryk af, at det her drejer sig om et Foretagende, der paa mange Maader vil kunne øve en hel- dig Indflydelse paa vor hele Udvikling; men da vi ingenlunde tør smigre os med, at vi have formaaet at bibringe ham den samme sikre Tro, som vi nære, om denne Indflydelses overordentlige Omfang, maa vi stadig frygte for, at han vil lægge vore Artikler bort med den Tanke: „Ja - — det kunde vist være rigtigt, om Thyborønpro- jektet kunde blive gjennemført, men det la- der sig næppe gjøre; hvorledes skulde man vel saa de mange Millioner, som dertil vil behøves?" Og da dette Spørgsmaal vist- nok vil være det, hvortil man stadig vil vende tilbage, ville vi ikke trættes af lige- saa stadig at vise Udveje til Pengene, Ud- veje, der ikke falde enten Statskassen eller Skatteyderne svære. Vi Have tidligere gi- vet Anvisninger paa vort store Reservefond, paa vore uforholdsmæssige Kassebehold- ninger, paa vort aarlige finansielle Over- skud og endelig paa Laan (efter Frankrigs Exempel). Vi skulle nu til Slutning vise endnu en femte Udvej, der — om vi end af Princip ikke personlig synes bedst om den — er saa lidet byrdefuld, at selv de Forsigtigste maa kunne berolige sig for Pengenes Til- vejebringelse. Den Udvej, vi her sigte til, er benyttet af det rige Holland, saa vor Fattigmandsære vel heller ikke vilde kræn- kes altfor stærkt, om vi gjorde Brug af den, især da Anledningen var ganske den samme, som den vil være Her, nemlig: Anlæget af en Nordsøhavn, med Gjennemgravning af Klitten og Kanalisering af det tilstødende Indvand. Udførelsen af Amsterdammer- Projektet, som vi foran udførlig have be- skrevet, og hvortil direkte medgik et Beløb af 64 Millioner Francs, var et privat Aktieforetagende, der støttedes af Staten med en 4 pCt. Rentegaranti af de Paa Foretagendet anvendte Kapitaler, og med en lignende Statte fra ben danske Stats- kasses Side kan der ikke være fjerneste Tvivl om, at den private Spekulation ivrig vil kaste sig over Thyboronprojektet, Hvor Anlægskapitalen forholdsvis er saa beskeden, at den med Pengemarkedets nu- i værende Tilstand let er tilvejebragt, og Hvor Udsigterne til en glimrende Forrentning — selv med forud fastsatte billige Taxier for Kanalafgiften — ere saa nærliggende. Be- nyttedes denne Udvej, vilde hele Foretagen- det efter al Rimelighed ikke kofte Landet en eneste Ores direkte Udgift, og selv om denne sandsynlige Forudsætning skulde briste ved, at Benyttelsen af Thyboron-Havnen og den kanaliserede Limsjord blev langt mindre end paaregnet, saa Statens Rente- garanti fik praktiske Følger, vil man vel sinde, at det skulde gaa forunderligt til, om der af de garanterede 4 pCt. kom til at mangle Halvdelen, og hvad var saa det? Den betegnede Anlægssum er — exkl. Kystsikringsarbejder — 11'/2 Million, 2 pCt. heraf er 230,000 j^, eller med an- dre Ord ikke engang en Trediedel af den Skibsfartsafgift, som man har saa liden Betænkelighed ved at give Afkald paa til Fordel for Skibsfarten i del Hele, og næsten kun Halvdelen af den Del deraf, som alene vilde komme den udenlandske Skibsfart tilgode. Idet vi nu tro at have sagt, hvad vi efter vor Overbevisning og vort Kjendskab til Sagen kunne sige, skulle vi blot tillade os et Par afsluttende Bemærkninger af mere personlig Natur. Vi føle nemlig Trang til at sige de Læsere, der have haft Udholdenhed nok til at følge os, at vore Artikler om de jyske Havnespørgsmaal ret egentlig kun have haft det Hovedfor- maal for Oje, at lade Tanken om og Mu- ligheden af, at der her var Noget — ja uendelig Meget at gjøre, trænge ind i Befolkningen. Vi have i dette Ojemed fremhævet Skibsfartens store Betydning for et Land og alle dets Erhvervsgrene, fremstillet, hvorledes en let og rigelig Ad- gang til Havet var en Betingelse for Skibsfartens Blomstring, paavist, hvor langtfra Betingelserne her ere tilstede, og søgt at aabne Læserens Oje for Nødven- digheden af en Forandring i saa Henseende. For at godtgjøre disse Sætninger, have vi fremdraget en Række Exempler fra andre Lande, anftillet Sammenligninger mellem Forholdene der og her, sammenstillet vor Skibsfart med vore Nabolandes, anført Kjendsgjerninger for dens Tilstands sørge- lige Overensstemmelse med vore Nordso- kysters Mangel Paa Havne, og Paa Grund- lag heraf fremhævet det Uforsvarlige i længere at lade denne Tilstand bestaa. Hvorvidt det nu er lykkedes herigjennem at give den almindelige Mand et levende