Jyske Havnespørgsmaal

43 ikke oni; men vi spørge da atter : Hvorle- des tænker man sig at kunne giøre det uden netop gjennem en dansk Nordsøkanal? Det er den eneste Modvægt, vi kunne bringe til Veje, og ben haarde Nødvendighed vil snart lære os at gribe til dette sidste Middel. Men hvorfor dog vente med det saa længe, indtil dets bedste Chancer ere uigjenkaldelig tabte? Der kunde maaske endnu komme til at foreligge cttrebie Resultat af Overvejelserne, der gik i Retning af, at en dansk Nord- sokanal, der kun kan føres gjennem Lim- fjorden (allsaa er identisk med Thyborøn- projektet) i Forhold til den tyske savner al Betydning, og man vil da begrunde denne Paastand med, at Linifjordens Be- liggenhed er altfor nordlig, og at den Dybde, hvortil ben er foreslaaet kanaliseret, er utilstrækkelig. Det er to vægtige Ind- vendinger, og vi ere ærlige nok til fuldt ud at inbromme Rigtigheden af bem. Den første Ulempe — ben norblige Beliggen- Heb — er bet tilmeb ikke muligt at œiibre, mebens ben anben — ben ringe Dybbe *) — bog er remebiabel og inbskrænker sig til ei Pengesporgsmaal. Vi bøje øs imiblertib for begge Jnb- venbingerne og tage Sagen ganske, som ben faktisk foreligger, ikke læggenbe Skjul Paa, at beu banske Norbsøkanal i to meget væsentlige Henseenber (Beliggenheb og Dybbe) vil ftaa tilbage for ben tyste; men famtibig hævbe vi, at i anbre heller ikke uvæsentlige Henseender er Forholdet lige omvendt, og vi skulle ftrax nævne i hvilke. Blandt de Fortrin for Sejladsen, som ben kanaliserede Limfjord vil yde fremfor den holstenske Kanal, hører bet, at Sejlabfen ikke her vil blive belemret og opholbt af Slufeinbretninger, ber hist ere uunbgaae- lige paa Grunb af be stærke Tibevanbe i Elbmunbingen, og be praktiske Sagkyn- dige ville vibe at vurbere Fordelene ved en fri, af Sluser uhindret Gjennemfart. Et andet Fortrin, foin til Dels ogfaa skyl- des Limfjordens Slufefrihed, vil være langt Heldigere Jsforholb. Det ligger faa nær, at Limfjordens salte og frit strømmende Bande ville holde sig fuldstændig isfri ) Det er overhovedet et af de Spørg^ntaal i ThyborønprojektetZ Detailler, font forinden Udførelsen kræver den nøjefte Undersøgelse af faavel tekniske font søfarende Sagkyndige, ont den Dybbe, font beri foreslaas for Lint- florben, er ben hensigtsmæssigste, naar alle Forhold — ogfaa finattsielle — tages i Betragtning. ! længe efter, at bet næsten ferske vg stille- staaettbe Banb i en Kanal er aldeles til- frossen, og bet er overhovebet en of bett tyske Kanals største Skyggesiber, at ben er udsat for at blive inpassabel en meget ftor Del af Vinteren, ibet blot nogle faa Dages ftræng Frost vil være tilstrækkelig til at frembringe et tykt Isdække paa ben, Hvorimob bet flet ikke er nogen Hel Sjæl- benheb, at Limfjorden er aaben Hele Vintre igjennem, og bet laber sig næsten ineb Sikkerheb antage, at ben ineb en livlig gjennemgaaenbe Dampskibstrafik og Veb Hjælp af en Velkonftrueret Jsbryber vil kunne halbes sejlbar lige saa længe søm Orefunb og Store Bælt. Sont et Fortrin, ber vel Hører til be mindre, men bog ikke savner al Betydning, bør nævnes, at Lim- fjordens store Brede tillader Sejlskibe at krydse sig igjennem ved ugunstig Vind, i alt Fald gjælder bet for mindre dybtstik- kende Skibe, hvorimod den holstenske Vand- vej trods fin for en Kanal betydelige Vrede ikke tillader Sligt, saa Sejlskibe ofte der maa tage deres Tilflugt til ben dyre Bugfering. Det største Fortrin, fom Limfjorden efter vor Formening frentbyber, er imidlertid det, at denne Vandvej ftaar lige faa ude- I lukkende under dansk Højhed font den Hol- stenske Kanal under lyst. Fordelene Her- ved for vor egen Skibsfart ville jo være indlysende nok; thi selv ont titan ikke vil forudsætte, at denne gaves fri for enhver Kanaiafgift, faa vil ben bog altib være sikret for, ikke at blive stillet ngiinftigere enb anbre Lanbes. Over for anbre Sta- ter er denne Fordel vel ikke flet saa Haand- gribelig, nten man behøver bog ikke at tvivle ont, at ogfaa be ville vibe at sætte Pris paa, at ber gives to Vaubveje mellem to Have nteb forskjellig Højhebsret, Hvor- veb be selv nnber alininbelige Forholb stilles langt friere, mebens Betybningen nnber politiske Forviklinger og i Krigstil- fælbe ret vil træbe frem. Vi tro, at be af os her frembragne Fortrin ville stille be to Vaubveje nogen» limbe lige, og vil man end ikke finbe, at be veje op mob be to store Fortrin, font ben tyske Vanbvej unægtelig vil have, ville be bog altib være ftore nok til, at ben banske Forbiitbelfe mellem Kattegattet og Norbsøen kan hævbe sin Plabs Veb Siben af ben tyske mellem Ostersøen og Norbsøen, og for ben banske Skibsfarts Uafhængigheb af et et anbet Latibs Stem- ninger og uberegnelige Handelspolitik vil en bansk Vanbvej være en ligefrem Livs-