Jyske Havnespørgsmaal

42 hvad det vil sige for Handel og al anden Virksomhed, at ligge ved alfar Vej eller i en stille Afkrog, det behover ingen nærmere Udvikling. Men hvad vil der blive af vor saa gunstige Beliggenhed, naar der gjennem Holsten — fra Kielerfjvrd til Elbens Mun- ding — fores en Kanal, mindst af samme Dybde som Øresund og Store Bælt, og mindst af samme Brede som Suezkanalen? Tror man ikke, at saa godt som hele Osterso-Trafiken da vil soge den korte og farelose Vej gjennem Holsten i Stedet for den længere og farligere*) gjennem vore Farvande? Men hvad bliver der saa af de stolte Dromme, som især den seneste Tid har fostret, om Kjobenhavn som Lister- soens Stapelstad? Have disse Drømme ikke særlig haft deres Rod (og vi tilsoje gjærne — en fund Rod) i Kjobenhavns fortrinlige Beliggenhed ved den nærmeste og bedste Vandvej mellellem to Have? Men naar nu denne heldige Beliggenhed med eet Slag forandres, hvad saa? Tror man, at Handel og Skibsfart, naar der er aabnet dem en lige Vej mod Vest til Verdens- markederne, lader sig tvinge om ad en Om- vej, og en ikke ringe Omvej bliver det, hvis de da skulle soge Kjobenhavn? Fra vort Standpunkt finde vi det ufornodent at op- holde os ved en Besvarelse af alle disse Sporgsmaal, thi vi finde Sporgsmaalene og Besvarelsen lige nærliggende. Den Forvandling af Kjobenhavns Belig- genhed fra en fortrinlig tilen temmelig uheldig, som Gjennemforelsen af det tyske Projekt vilde bevirke, og som vi hidtil nærmest have holdt os til, vil imidlertid langt fra blive den eneste Forandring, som vilde ind- træde i de ostersoiske Forhold; blandt Andet vilde den Deltagelse i ben russiske Fragtfart, som uavnlig i den sidste Tid er saa vel begyndt fra vor Side, blive udsat for stor Fare. Man tænke sig blot, hvil- ken Konkurrence der vil blive, naar de store og energiske hamburgske og bremenske Rhederier ved en næsten umiddelbar For- bindelse med Osterssen kunne sende deres Dampskibsflaader derind i de for dem be- lejlige Ojeblikke, og vi tilfoje, hvilken knu- sende Konkurrence kunde den ikke let blive alene ved den Omstændighed, at den nye og korte Forbindelsesvej er udelukkende tysk; thi den Eventualitet ligger jo ikke fjern, at Kanalafgisten blev større for *) Vi sigte ved dette lldtryk kun til de virke- lig farlige Farvande: det nordlige Kattegat og Skagerak. udenlandske Skibe end for indenlandske, og den danske Skibsfart vilde da kun Have Valget mellem enten at sejle med en min- dre Fortjeneste end de tyske Konkurrenter eller at blive ved den gamle Søvej om ad Skagen, hvad der Det endnu vilde blive mere ødelæggende. Man vil se, at ester vor Opfattelse af Forholdene trues vor Handel og vor Skibsfart i det Hele og ganske særlig Kjø- benhavns Fremtid som Handelsstad as store Farer, saafremt det omtalte tyske Kanal- projekt kommer til Udførelse. Sporgsmaalet er nu: Staa vi aldeles magtesløse overfor disse Farer, eller kunne vi gjore Noget for at afvende dem? Vi formene, at der ikke alene kan gjores Noget, men endog Meget; thi hvis vi ville, kunne de maaske ganske afvendes, i værste Tilfælde mildnes og neutraliseres, idet vi hertil have et lige saa simpelr som naturligt Middel lige Ved Haanden, nemlig: ved en jysk Kanal at komme en holstensk iForkjøbet. Intet synes rimeligere, end at det hol- stenske Kanalprojekts Gjennemforelse derved atter vilde blive skudt ud i en ubestemme- lig og sen Fremtid; thi man maa ikke glemme, hvilken lang Fortid det har, og at det til Trods herfor ingen Sinde har været muligt at rejse de fornødne Kapitaler til Projektets Realisation. Men har dette hidtil været en vanskelig Sag, saa er det indlysende, at den vil blive endnu vanske- ligere, naar der foreligger ikke blot en Ud- sigt til, men fuld Sikkerhed for, at den Trafik, der skulde bære Omkostningerne, vil blive delt med en konkurrerende Kanal. Vi opstille ingenlunde dette som en Vished, men vi henstille til ærede Medborgcres (og fornemlig til indsigtsfulde Kjobenhavneres) alvorlige Overvejelse, om der ikke er saa megen Sandsynlighed for Vor Formodnings Rigtighed, at Forsøget med en jysk Kanal alene af den Grund Hnrtig og energisk burde gjores. Lad os antage, at Overvejelserne give et andet Resultat, at man betvivler paa den Maade at kunne afvende Faren, og at man i det Hele overfor det tyske Kanal- projekt hylder ten fatalistiske Læresætning: „Kommer Kanalen, saa kommer den — kommer den ikke, saa kommer den ikke"; lige meget hvad vi gjore, saa spørge vi : Hvis nu virkelig den tyske Nordsøkanal bliver en Virkelighed, vil man da ikke søge, saa godt det overhovedet lader sig gjore, at neutralisere dens for os skadelige Virk- ninger ? At man vil svare: Jo, tvivle vi