Jyske Havnespørgsmaal

41 det nævnte Minimum af 1 Million ^ om Aaret, da bliver det, kapitaliseret efter den almindelige Rentefod af 4 pCt., et faa respektabelt Udgiftsbeløb som 25 Millioner ^M Valget af den Form, Hvorunder noget i sig selv mindre Behageligt fremtræder, spiller ofte en stor Rolle, og vi haabe, at det derfor ikke vil fortryde Læseren altfor meget, at vi Have brugt lidt Tid til at pille Forgyldningen af den Pille, fom fra saa mange Sider velvilligt er budt os, og som det lod til, at man var ret villig til at sluge. Pillens indre, bitre Kjærne Have vi blottet, og man vil forhaabentlig skjønne, at de 25 Millioner, der skjule sig i den, ikke have en mindre ubehagelig Smag end de 15 Millioner, som aabenlyst fob ger med vort Forslag til Limfjordens Ka- nalisering og en Havn af forfte Rang ved Thyboron, ligesom vi ogsaa haabe, at man ikke vil være i Tvivl om, hvilket Middel der bedst og sikrest vil tjene den danske Skibs- fart — enten det af os foreslaaede eller For- slaget om Ophævelsen af adskillige Afgifter paa Skibe, der, som uimodsigelig paavist, for en stor Del vil komme vore Konkur- renter i fremmede Lande (saa vel i Skibs- fart som i Skibsbyggeri) til Gode*). Endnu staar der en Side af Thyboron- Projektets almindelige Betydning tilbage, som maaske er den allervigtigste, men Hvis Fremdragning — oprigtigt talt — sætter os i en vis Forlegenhed, ikke fordi vi mangle et godt Grundlag, tværtimod — men fordi vi ikke kunne undgaa Gjentagelser, imod hvilke vi nære en personlig Aversion, fordi vi Have en instinktiv Følelse af, hvor van- skeligt det vil være at vinde de ærede Med- borgeres Øre, som det Her nætop gjælder om at vinde, og endelig fordi vi Have Hen- syn at tage baade til Læserens Taalmo- dighed og til det ærede Blad, der alt Har ofret os saa megen Plads. Der er imidlertid et andet og større Hensyn — Hensynet til den store Sag, for hvilken vi føre Ordet — der tvinger os til at bryde med alle mindre, og forpligter os til ogsaa at giøre Forsøg paa at faa den her antydede Side af Sagen bragt frem. *) Ubegribeligt har det altid været os, at man ikke har indskrænket Forslaget om Slibs- fariafgiftens Ophævelse til alene at gjælde for danske Skibe, eller i det Mindste dog forlangt en Kompensation, saaledes at kun de fremmede Skibe, der vare hjemmehd' rende i Stater, som yde os Reciprocitet, fritages. I vor tidligere Artikelrække saa vel som i Begyndelsen af disse Slutningsartikler have vi henledet Opmærksomheden paa det tyske Projekt til en storartet Kanalforbin- delse mellem Nordsøen og Østersøen; vi Have vist, med hvilken Interesse denne Tanke omfattes baade fra Folkets, Tek- nikeres, nautiske Foreningers og fra selve Regeringens Side, og vi Have deraf kon- kluderet, at man ikke maatte fole sig altfor sikker paa, at ikke dette Projekt til Trods for de store Vanskeligheder og de enorme Be- kostninger, som unægtelig ville være for- bundne med dets Gjennemførelfe, en fkjøn Dag bliver til Virkelighed. Men — Hvilke Følger vilde dette drage efter sig? Vi rette dette Spørgsmaal til Alle, der Have Indsigt i og Interesse for den Slags Ting, men ganske særlig til Hoved- stadens ledende Mænd, fordi Følgerne efter vor Mening især ville blive skjæbncsvangre for denne By. Maaske ville de give et andet Svar end det, der forekommer os at være det ene rigtige, og som vi senere skulle lomme tilbage til; thi tænkeligt var det jo, at man saae paa Sagen med ganske andre Øjne end vi, tænkeligt, at man stillede sig indifferent til Foretagendet, menende, at Projektets -kjæbne kan være os temmelig ligegyldig, og saa meget tænkeligere kunde en saadan Opfattelse være, som vi ofte i Bla- dene have set korte Meddelelser om de nye Former, hvorunder Projektet Tid efter anden er traadt op, men aldrig Have be- mærket nogen dertil knyttet Udtalelse om dets Betydning for os. Mindre tænkeligt, men dog maaske alligevel ikke aldeles umu- ligt kunde vel endog det Standpunkt være, at man betragtede den paatænkte sejlbare Forbindelse mellem de to Have som en For- del for os, da vor Sejlads paa England, Frankrig, Belgien og Holland, for ikke at tale om Vest-Tyskland, derved i høj Grad vilde lettes og forkortes. Vi antyde blot disse Muligheder, fordi vi i vort Svar paa Forhaand maa tage et vist Hensyn til dem. For vor Betragtning stiller Sagen sig omtrent saaledes: Vort Lands handels- maritime Betydning skyldes for en over- vejende Del dets heldige Beliggenhed imellem Nordsøen øg Østersøen, hvorved det danner ligesom Nøglen til det sidstnævnte Hav, idet al Skibstrafiken mellem Vestevrøpa og saa udstrakte Stater som det egentlige Preus- sen, Rusland og en ftor Del af Sverig maa passere vore Sunde og Bælter, altsaa i snævreste Forstand danske Farvande. Og