Jyske Havnespørgsmaal

(„Jyllandsposten" Nr. 95 for Sondagen den 17. April 1881.) Hvilke ere disse Havnespørgsmaal? sporges der maafke. Angaa de Havne, der have en særlig jysk Betydning? Der kan svares baade Ja og Nejs thi de have en særlig Betydning ikke alene for Jylland, men for hele Danmark og, hvad mere er, for en stor Del af Nordevropa. Nogle ville strax vide, hvortil der sigtes, men Faa ville have tænkt nøjere over Sagen, Færre vil den staa klar, og Ingen vil vide fuld og til- strækkelig Besked om den i sin Helhed. Ogsaa vi, der ønske at bringe Spørgs- maalet frem til almindelig Overvejelse vg mnlig Drøftelse, falde ind under tn af hine Kategorier, og er det end en noget ydmygende Tilstaaelse i det Ojebtik, hvor man agter at behandle Minitel offentligt, har den paa den anden Side den Fordel, at vi paa Forhaand sætte os selv paa et i holdbart Standpunkt, lade vore Udtalelser fremtræde for Læseren under den rette Synsvinkel, og baade han og vi beholde fast Grund under Fødderne; thi Tilstttaelseit er alvorlig ment, og maa ikke opfattes jont en as hine beskedne Floskler, der kun skulle tjene til Folie for Ens Viden. Tværtimod, vi lide ikke af overdreven Be- skedenhed, snarere ere vi tilbøjelige til at Hylde det Goethe'ske: „Nur die Lumpen sind bescheiden", og vi undse os ikke for at hævde for os et saa stort Kjendskab til Sporgsmaalet i sin Helhed, som de Færreste, og et jaadant Overblik og Herre- dømme over Stoffet, at vi anse os for fuldt berettigede til at tage det under Be- handling. Vende vi os nu tit selve Sagen, ville vi til en Begyndelse tage den i store, klare Træk. Sporgsmaalet er et dobbelt i dobbelt Forstand: „en Kattegats-" vg „en Nordso- havn", og om begge gjælder, at de i sig forene Sporgsmaalet ont „en Nod eller Titsltlgtshnvn" og „en Handels- eller Trastk havn", en Kombination, som bevirker megen Forvirring og stor Uklarhed. Vi skulle derfor forsøge at skille Spørgsmaalene ud fra hinanden, først behandle hvert for sig, før tilsidst, naar de forskjellige Formaal staa klare, at lade dem falde sammen, som de naturlig maa. Lige saa enig, som man er ont, at det er paa høje Tid at faa den længe og dybt- følte Trang til Nød- eller vel rettere Til- flugtshaune afhjnlpcn paa de af vore Kyster, der ganske savne saadaune, uagtet de Pas- seres af et meget stort Antal Skibe og ere Vidner til det aldeles overvejende Antal Søulykker, som foregna i vore Farvande, omtrent lige saa uenig er man ont, Hvor disse Havne helst bor lægges, vel at mærke, saa snart der bliver Tale om bestemte Punkter; thi der er selvfølgelig ingen Tvivl med Hensyn tit, at den ene Tilftugtshavn maa være beliggende i „det nordlige Katte- gat" og den anden ved „Nordsøen", men inden for disse Grænser er der mange Steder, der konkurrere om SErett og For- delen af at være det ene rette Sted. Lad os ttu først tage „det nordlige Kattegat" for os, hvor, som bekjendt, Re- geringen har haft nedsat en Kommission til at undersøge Forholdene og asgive Be- tænkning i Sagen. Her er ikke mindre end 3*) Steder, der konkurrere: Frederiks- havn, Hirtsholmene og Skagen; Hvert Sted har sine Fordele, vg vi ville forsøge at tegne dem i korte Træk. Frederiks- *) I ben seneste Tid er Konkurrencen endog bleven forøget med et fjerde Sted — „Hirtshals"; men dets Beliggenhed ved Nordsøen synes dog nt_ giøre al alvorlig Tale Din denne Plads som en „Kaltegats- Nødhavn" temmelig overflødig, og vt tro saa meget roligere at kunne forbigået ben her, som vi skulle lade Stedets dristige Aspirationer finde nl fornøden Pnnngtmng under Behandlingen nf Spørgsnumlet ont en „Nordsøhavn".