Anviisning til at dyrke Turnips, Kaalrabi, Runkelroer og Gulerødder
Forfatter: Edv. Thomsen, Aug. Beck
År: 1859
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 73
UDK: 633.32.
Med 19 Afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
29
og endelig fordi al Tilhypning op imod Knoldene i hvert
Tilfælde er fladelig.
Naar Græsset begynder at tage af, og Kreaturerne Optagnin-
skulle tages paa Stald, maa der skaffes Turnips tilveje i
tilstrækkelig Mængde, og disse anvendes efter bestemt Plan.
I Skotland og England forbliver en stor Deel af Tur-
nipsen voptagen paa Marken, enten hele Afgrøden eller et
vist Antal Rader, for i Vintertiden der at anvendes. Her i
Landet tillader Vinteren ikke denne Afbenyttelsesmaade; vi
maae tage Turnipsen op og hengjemme den.
Det er hensigtsmcessigst, reenligst og meest tjenligt for
Qvæget at stjcere Toppen og Rodenden af Roerne. Imid-
lertid er det ikke ualmindeligt, at i Begyndelsen Toppen
benyttes til Ungqvceg og Kalve. Erfaringen har imidlertid
godtgjort, at skjsndt Qvæget gjerne æder den, naar det
kommer fra det stundom knappe Efteraarsgræs, indeholder
den dog ikke nogen reel Næring for det, men er tværtimod,
naar den opfodres i vaad, ureen, ofte frossen Tilstand, end-
ogsaa skadelig. Efterladt paa Marken, er Toppen ingenlunde
spildt. Den bør helst nedplvjes strax efter Optagningen og
kan stundom afgive et ingenlunde uvigtigt Gjvdningstilskud
for Jorden.
Top- og Rodenden af Turnipsen afhugges med en
Segl: Enden af en gammel Lee, der er sat paa Skaft, eller
en større Kniv. Jo simplere Kniven er, jo bedre; den byr
maaskee helst være lidt krum, og forat forhindre Arbejderne
i den Uvane, at de ved Optagning af Rutabagen, der
Fig. 10.
Fig. 11.
sidder temmelig fast, for Nemheds Skyld hugge Spidsen af
Kniven i Roen, gjores denne gjerne afstumpet for Enden.