Anviisning til at dyrke Turnips, Kaalrabi, Runkelroer og Gulerødder

29 og endelig fordi al Tilhypning op imod Knoldene i hvert Tilfælde er fladelig. Naar Græsset begynder at tage af, og Kreaturerne Optagnin- skulle tages paa Stald, maa der skaffes Turnips tilveje i tilstrækkelig Mængde, og disse anvendes efter bestemt Plan. I Skotland og England forbliver en stor Deel af Tur- nipsen voptagen paa Marken, enten hele Afgrøden eller et vist Antal Rader, for i Vintertiden der at anvendes. Her i Landet tillader Vinteren ikke denne Afbenyttelsesmaade; vi maae tage Turnipsen op og hengjemme den. Det er hensigtsmcessigst, reenligst og meest tjenligt for Qvæget at stjcere Toppen og Rodenden af Roerne. Imid- lertid er det ikke ualmindeligt, at i Begyndelsen Toppen benyttes til Ungqvceg og Kalve. Erfaringen har imidlertid godtgjort, at skjsndt Qvæget gjerne æder den, naar det kommer fra det stundom knappe Efteraarsgræs, indeholder den dog ikke nogen reel Næring for det, men er tværtimod, naar den opfodres i vaad, ureen, ofte frossen Tilstand, end- ogsaa skadelig. Efterladt paa Marken, er Toppen ingenlunde spildt. Den bør helst nedplvjes strax efter Optagningen og kan stundom afgive et ingenlunde uvigtigt Gjvdningstilskud for Jorden. Top- og Rodenden af Turnipsen afhugges med en Segl: Enden af en gammel Lee, der er sat paa Skaft, eller en større Kniv. Jo simplere Kniven er, jo bedre; den byr maaskee helst være lidt krum, og forat forhindre Arbejderne i den Uvane, at de ved Optagning af Rutabagen, der Fig. 10. Fig. 11. sidder temmelig fast, for Nemheds Skyld hugge Spidsen af Kniven i Roen, gjores denne gjerne afstumpet for Enden.