Anviisning til at dyrke Turnips, Kaalrabi, Runkelroer og Gulerødder

40 Hunnen lægger da sine Wg paa Roeplanten, hvorefter den strax dyer. Almindeligst finder man JEggene lagt paa Frø- bladene. Naar Vejret er gunstigt, krybe Larverne ud og begynde strap deres ødelæggelse. I Begyndelsen ere de sorte og ganske smaae; de voxe imidlertid rask til og have i Løbet af faae Uger naaet deres fulde Størrelse. I denne Periode skifte de flere Gange Ham og antage tilsidst en blygraa Farve. Ligesom de fleste Larver af denne Slægt, rulle de sig ved mindste Berøring sammen og ligge som livløse uden at røre sig. Naar de have naaet deres fulde Størrelse, holde de op med at æde og lade sig fra den Plante, hvorpaa de have opholdt sig, falde til Jorden, hvor de grave sig ned og forpuppe sig. Naar Insektet er fuldt udviklet, gnaver det sig igjennem Puppehylstret og kommer frem som ftüdtudviklet Insekt. Dette Insekt anrettet: overordentlig stor Skade; hele Marker kunne ødelægges as det, og hvor de forekomme i stor Mængde, viser Virkningen sig af dem i den ringe Størrelse, Knoldene opnaae, tildeels en Følge af, at In- sektet, ved at fortære Bladene, hindrer Plantens fuldkomne Udvikling. En Tid antog man, at det ikke angreb Rutabagen, og det synes heller ikke at ynde denne Plante saameget som de andre Turnipssorter. Erfaringen har imidlertid godtgjort, at heller ikke Rutabagen er sikker for det. Sammen med Jordloppen forekommer paa den unge Roeplante en ganske lille, neppe 1 Linie lang Snudebille (Ceutorhynchus contractus), der ogsaa lever paa Bla- dene, men som dog gjør den Nytte, at det fortærer det flemme Ukrudt Kiddikke. Ogsaa af den talrige Bladluusfamilie anrette nogle Arter stor Skade paa Turnipsen og navnlig paa Ru- tabagen. Ligesom næsten ethvert Dyr har sit Snyltedyr, saa- ledes har næsten enhver Planteslcegt sin Bladluus, og de forstjellige Turnipssorter saaledes ogsaa deres. Bladlusenes