Anviisning til at dyrke Turnips, Kaalrabi, Runkelroer og Gulerødder

41 Formering gaaer næsten i det Uendelige, og netop derved er det, at de blive saa farlige. De sidde paa Undersiden af Bladene, og de med Bladluus befængte Blade have g jern e en anden Farve end de ikke angrebne. Heldigviis have faa Jnsektfamilier saamange Fjender, som netop Bladlusene, og iblandt disse fortjener fornemme- lig at nævnes: den lille Mariehøne (Coccinella bi- punctata og septempunctata), der tilligemed flere andre Insekter ødelægger en stor Mængde af dem. Ogsaa af de stjælvingede Insekter, hvortil Sommer- fuglene høre, ere flere, navnlig flere Natsværmere, farlige for Turnipsen, idet de lægge deres Mg paa Turnips- bladene, og deres Larver en Tid leve af disse. Undertiden ere Turnipsknoldene besatte med smaa Ud- vcexter, hvori man ved nærmere Undersøgelse vil finde en lille Larve af en Snudebille. Hunnen af denne Snude- bille borer med sin Snabel Hul i Overhuden af Roen og lægger sine Wg heri. Af disse udvikle Larverne sig og er- nære sig af Knolden. Turnipsen er ogsaa underkastet adskillige Sygdomme, Sygdomme, der ofte have en væsentlig Indflydelse paa Udbyttet. Af disse skal her fornemmelig nævnes den Sygdom, som paa Engelst kaldes: fingers and toes, ligefrem oversat: Fingre og Tæer, et ret betegnende Navn for den. Jstedetfor Knolde, danner der sig langagtige, træagtige Rodforlcengelser, der ligne en Handste med Fingre. Roden selv saaer en stram Smag og raaddenagtig Lugt. Bladene have sygelig Farve, og de fleste af disse Planter ere tilbøjelige til at skyde i Blomst samme Aar. Det er indlysende, at Udbyttet af en Roeafgrøde, som er angrebet af denne Sygdom, baade i Qvantitet og Qvalitet staaer betydelig tilbage for en sund Afgrøde. Aarsagen til denne Sygdom er langtfra tilsulde oplyst, den viser sig baade paa Jord, som ikke før har baaret Turnips, og paa Jord, der hyppig har baaret denne Plante. I Almindelighed forekommer den pletviis i