Anviisning til at dyrke Turnips, Kaalrabi, Runkelroer og Gulerødder

Forfatter: Edv. Thomsen, Aug. Beck

År: 1859

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 73

UDK: 633.32.

Med 19 Afbildninger

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 92 Forrige Næste
59 henstaae i nogen Tid, alene dækket med et lidet Lag Halm, hvorpaa hist og her er kastet et Spademaal Jord, for at holde paa Halmen. Roerne udvikle nemlig i Begyndelsen en ikke ringe Varme, som maa afledes, forat ikke en for tidlig Spiring eller endog Forraadnelse stal blive Følgen deraf. Det er almindeligst at dække Batterierne først med et Lag Halm og derefter med et Lag Jord, som kan holde Frosten ude. Flere anbefale ogsaa Dækning med Jord alene, og Godsejer Valentiner paa Gjeddesdal har paa denne Maade overgjemt Runkelroer, som endnu i April Maaned vare fuldkommen sunde og ubedcervede. Et ganske tyndt Lag Halm turde imidlertid være hensigtsmæssigt, forat hindre den lose Jord i at blande sig med Roerne. Tang er særdeles godt til at dække Batterierne med, for at holde Frosten borte fra Roerne, men den bør først anvendes, naar Batteriernes Jorddække er afkjolet eller begyndt at fryse. Udbyttet af Runkelroer bør anslaaes i Vægt, og 4 til utittet. 5 Pd. pr. Knold kan ansees for en god Middelvægt. Efter Tyndemaal angives Udbyttet fra 200 til 450 Tdr. pr. Td. Land. Runkelroerne kunne opbevares friske til langt ud paa Anvendelsen. Foraaret. De ansees næst Gulerødderne for den Rod- frngt, der indeholder meest Næring og er bedst skikket for Malkeqvceg, fordi Mælken ingen Afsmag faaer efter den. Til Ungqvceg og Fedning give de skotske Landmænd og Qvcegfodere imidlertid Rutabagen Fortrin for Runkelroen. Bil man give Runkelroer til Kreaturer, som ogsaa skulle have almindelige Turnips og Rutabager, bør man helst opfodre Runkelroen tilsidst, og ligesom naar man fodrede med forskjellige Slags Turnips, gjpre Overgangen fra den ene til den anden Slags saa umærkelig som mu- ligt. Ruukelroen har, naar den nylig er optaget, en bitter Smag, der synes at være Kreaturerne imod, men som taber sig, naar den i længere Tid har været opbevaret. Derfor bør Runkelroerne helst hengjemmes i længere Tid,