Anviisning til at dyrke Turnips, Kaalrabi, Runkelroer og Gulerødder

S».w Mi f AM» mMBMRTWrMF’ÄA 63 De andre egne sig maaskee bedre tilHuusholdningsbrug end til Qvægfoder, stjpndt navnlig Altringham - Guleroden ogsaa undertiden dyrkes i ftørre Mængde i Marken til Qvægfoder. Det er navnlig de lettere dybere Muldjorder, der passe for Guleroden; paa saadanne er Avlen stprst, og Udgifterne mindst, ©ideroben. Hovedsagen med Dyrkningen af Guleroden er: Jordens fuldkomne Pulverisering, dybe Bearbejdning og omhygge- lige Rensning for Ukrudt. Paa Jord, som er i høi Cul- tur, kommer det derfor ikke saameget an paa Jordens naturlige Beskaffenhed, naar blot de ovennævnte Betingelser ere forhaanden; kun Eet maa der tages Hensyn til, nemlig at Bekostningerne ved Dyrkningen af Guleroden paa stærkere Jorder altid er større end paa lettere, baade Behandlingen før og under Vcextperioden, saavelsom Optagningen af dem, hvilket er et ikke uvæsentligt Hensyn toet. Valget af den Jord, hvor man vil dyrke den. Behandlingen af Jorden til Gulerødder maa naturlig- Jordens viis være forfkjellig efter dennes forftjellige Beskaffenhed. B'handiuig. Gulerodens dhbtgaaeude Taprod gjpr imidlertid en dyb Behandling af Jorden nødvendig. Jorden maa derfor reol- eller undergrundplpies til 10, 12 ä 15 Tommers Dybde. I Suffolk i det sydlige England har man følgende almindelige Praxis med Hensyn til Dyrkningen af Gulerødder: Man vælger en reen Byg- eller Hvedestub til Gule- rpdder; i November eller December nedpløies grundt fra 24 til 28 Læs (å 1000 Pd.) Staldgjødning pr. Td. Land. I Febrnar eller Marts pløies dybt eller undergrundspløies, saa at Jorden skjprnes og løsnes saavidt muligt i en Dybde af 14 Tommer; saaledes ligger Jorden indtil Midten af April og gives da 2 n 3 stærke Harvninger for at øde- lægge det imidlertid fremkomne Ukrudt. Derpaa over- tromles Jorden for. at holde paa Fugtigheden med en al- mindelig Tromle, og Frøet saaes da i Slutningen af April eller i Begyndelsen af Mai.*) Guleroden dyrkes af Nogle *) Da vore Foraar imidlertid sædvanlig ere torrere end i England, bor Saaningen bos os vistnok helst flee noget tidligere.