Anviisning til at dyrke Turnips, Kaalrabi, Runkelroer og Gulerødder

fuldere Gjodniug, vilde man lidt efter lidt komme ind paa at lade det gode Kreaturhold gaae langt mere Haand i Haand med Korndyrkningen, end dette nu er Tilfældet, og derved vinde en Betryggelse imod uberegnelige Tidsomvexliuger. Man er gjerne tilbøjelig til at betragte Rodfrugt- dyrkningen som for besværlig og bekostelig, deels fordi den er noget Nyt, og deels fordi man paa mange Steder savner den fornødne Arbejdskraft. Endskjøndt vi maae indrømme, at Dyrkning af Rodfrugter, som alt Nyt, navnlig i Begyn- delsen kan mode nogen Vanskelighed, er det dog paa ben anden Side vor Overbevnsning, at denne efterhaanden lader- sig overvinde, eftersom der indvindes Erfaringer med Hensyn til deres Dyrkning; Indførelsen af forbedrede og hensigtsmæs- sige Redskaber og Erkjendelsen af, at Rodfrugtdyrkningen er løn- nende, ville sikkert vide at sierne de Hindringer, som hidtil have stillet sig i Beien for en almindeligere Udbredelse af den. Vi ere ikke istand til at give nogen Anviisning, der kan tjene som Regel for Rodfrugternes Indordning i Sæd- skiftet; i de Lande, hvor Rodfrugtdyrkniugen er almindelig, er dette meget forskjelligt. Saaaledes er nogle af de al- mindelige Sædskifter i Skotland, hvor Nodfrugtdyrkningen fuldstændig eller for største følgende: Delen træder i Stedet for Brak, Turnips Byg Græs Græs Vintersæd eller •< Turnips. Byg- Græs. Græs. Gronjordshavre. Vintersæd. Ved Anvendelsen af disse - og lignende Sædskifter er imidlertid Leilighed til megen Vexel i Scedfølgen. Saaledes brakkes meget almindeligt en Deel af Turnipsstiftet, eller ogsaa tages Kartofler og Hestebønner i en Deel af dette, ligesom der Intet vilde være til Hinder for at benytte Dele af dette Skifte til Mrter, Vikker, Boghvede o. dl.; Byg-