Dyrenes Liv: I Pattedyr

6 DYRENES LIV De forstaar udmærket at unddrage sig Farer og finder let paa Midler til at vogte sig mod dem. Ogsaa Følelse maa man indrømme dem; de kan føle baade Kærlighed og Hengivenhed, er taknemlige og viser Velvilje mod dem, der har gjort dem godt. Det maa dog tilføjes, at alle Aber, trods deres Forstand, kan lade sig skuffe og overliste paa den simpleste Maade: Deres Lidenskaber besejrer ofte ganske deres Klogskab. Er deres Lidenskaber bleven vakte, saa ænser de ikke længere den plumpeste Fælde og glemmer ganske deres egen Sikkerhed over Trangen til at tilfredsstille deres Lyst. Selv de klogeste Aber lader sig beherske af deres Hovedskaller af ung Gorilla og af gammel Gorilla. Lidenskaber — ganske ligesom hos mange Mennesker! Men oin man derfor er berettiget til at undervurdere deres Forstand, turde være tvivlsomt. — — I tidligere Jordperioder var Aberne udbredte over større Dele af Jorden end nu. Deres Hjemstavn indskrænker sig i vore Dage til de varmere Jordstrøg, og ensartet Varme synes at være en Livsbetingelse for de fleste. Nogle Bavianer stiger vel temmelig højt op paa Bjærgene og taaler ringere Varmegrader, end man skulde formode; men alle andre Aber er højst modtagelige overfor Kulde. I Europa forekommer kun én Art, tilmed i en enkelt Flok, som lever paa Gibraltars Klippevægge, under Beskyttelse af Fæstningens Besætning. Forøvrigt er Gibraltar ikke det nordligste Sted,