Dyrenes Liv: I Pattedyr

ABERNE 7 hvor der lever Aber; thi en japansk Makak gaar endnu længere mod Nord, indtil 37 0 n. Br. Mod Syd naar Aberne omtrent til 35° s. Br.; dog kun i den gamle Verden, idet den nye Verdens Aber kun forekommer mellem 28° n. Br. og 29° s. Br. Australien mangler ganske Aber. Den enkelte Arts Udbredelse er temmelig begrænset; derimod findes der i vidt adskilte Egne af samme Verdensdel visse, hinanden nøje lignende Arter, der ligesom erstatter hinanden. Flertallet af Aber tilhører Skoven; kun en ringe Del lever paa livligste og mest bevægelige Hovedskal af Menneske.'?^ naar den kan komme til Klipper. Deres Bygning henviser dem til Klatring, og Træer er derfor deres Yndlingsopholdssted. Kun Klippeaberne stiger blot i Nødsfald op i disse. Aberne hører ubestridelig til de Pattedyr. Saa længe de søger efter Føde, er de ikke et Øjeblik i Ro. Alene Fødens Mangfoldighed betinger dette; thi intet, som kan ædes, vrager de: Frugter, Løg, Knolde, Rødder, Frø, Knopper, Blade og saftige Stængler danner Hovedbestanddelen af deres Maaltider; men en Bille forsmaas heller ikke, og Æg og Fugleunger er Lækkerbidskener. Overalt er der derfor noget at kigge efter, at gribe eller afplukke, at lugte til eller smage paa for enten at æde det eller kaste det væk. En saadan Undersøgelse af den kære Føde kræver megen Bevægelighed, og derfor er hele Flokken aldrig i Ro. Om Ejendomsret har de Hallunker yderst mangelfulde Begreber: »Vi saar, men Aberne høster«, siger da ogsaa Araberne i Østsudan. Marker og Haver betragtes som højst fornøjelige Steder, der brandskattes efter Ævne. Hver enkelt Abe ødelæg det, ti Gange mere, end den æder. Overfor saadanne Spilopmagere hjælper hverken Laas eller Slaa, hverken Hegn eller Mur. De bryder ind i Slottene og stiger over Murene, og hvad der ikke kan ædes, bliver i det mindste taget med, Guld og Ædelstene ogsaa. Man maa selv have set en Abehjord drage ud paa Rov for at kunne forstaa, at en Landmand kan ærgre sig halvdød over den. For den i Tabet uinteresserede er det imidlertid et højst underholdende Skuespil at iagttage disse Dyr udfolde al deres Bevægelighed under Plyndringen. Alle Kneb gælder: Der løbes, springes, klatres, gøres Halløj — og svømmes i Nødsfald ogsaa. Kunststykkerne under Klatringen er utrolige; kun Menneskeaberne og Bavianerne er tunge i det, de andre er fuldendte Akrobater og synes at kunne flyve.