110
DYRENES 1.1 V
tre Dele: Hesteskoen, Længdekammen og Lancetten. De har brede, forholdsvis korte Vinger, hvorfor deres Vingeslag er flagrende og Flugten forholdsvis mindre behændig. Næsten alle Arter har en lys Pels.
Man kender fire europæiske Arter, hvoraf den lille Hestesko-næse (Rhinolophus hippocrepus) er almindelig i Mellem- og Sydeuropa. Den er kun 6 Ctm. lang og dens Vingefang 22 Ctm.
Dens Hovedføde er Insekter, hvis Hud er tynd og blød, især Natsommerfugle, Fluer o. 1.; men den er tillige en ægte Blodsuger
Vampyr.
hvilket tydeligt fremgaar af en Naturforsker, Kolenatis Iagttagelser:
Han fandt i en Kalkhule i Mähren 45 sovende Flagermus, for største Delen af denne og af den langørede Art. Han tog dem med sig hjem og bemærkede, at de langørede Flagermus fløj fra Kl. 7. til Kl. 12 om Aftenen og fra Kl. 3—5 om Morgenen, Hesteskonæserne derimod fra Kl. 1—3 om Natten. Disse sidste fløj ofte hen imod hans Ansigt indtil et Par Tommers Afstand fra det. Da han efter nogle Dages Forløb vilde vise Flagermusene til en Ven, fandt han til sin Forbavselse, at seks af Hesteskonæserne var næsten fuldstændigt opædte. Ved talrige Blodspor lededes Mistanken hen paa de langørede Flagermus, hvis udspilede Maver ogsaa xidnede