Dyrenes Liv: I Pattedyr

 121 ROVDYRENE dristig, men ligefrem fræk. Mange Egne er bievne berygtede for dens Rovbedrifter, og det forsikres, at der er særligt hjemsøgte Steder, hvor Forbindelse mellem Beboerne vilde være umulig, dei-som selv den dristigste Tiger ikke var bange for Ild og for en Flo viljefaste Mænd. Fra Landsbyernes Omegn, ja endog midt inde mellem dens Hytter har Tigre ved højlys Dag slæb Menneske væk, og de har virkelig ofte drevet det saa vidt at Beboerne ei flyttede andet Steds hen. Værst er naturligvis de Folk truede der fører , et mere eller mindre ensomt Liv i det fri: Hyrder Skov huggere, Agerdyrkere og Postbude. De først nævnte maa tilmed stadig passe godt paa deres Kvæghjorde. Forsyth befriede en Gang de indiske Centralprovinser for nogle Menneskeædere, hvis Bedrifter han fortæller om Den ene havde fuldstændig afspærret nogle Veje og fordrevet flere Landsbyers Beboere. Denne Tiger beherskede et Omraade af 50—60 Km. Tværmaal og skulde have røvet over 100 Mennesker, inden det lykkedes Forsyth at nedlægge den. I den samme Egn røvede en Tiger i de tre Aar 1867—69 henholdsvis 27, 34 og 47 Mennesker, indtil en selveksploderende Granat dræbte den. En Huntiger fordrev Beboerne af 13 Landsbyer, hindrede Jordbruget i en Strækning af omtrent 1000 Km. og forstod paa den snildesle Vis al: undfly alle Efterstræbelser. indtil det lykkedes en tilrejsende engelsk Skytte at "porær^sligt hænder, maa man imidlertid ikke straks tro, at det Med æd'eT"nyest^Tids mere systematisk og sportmæssigt drevne Jast og nøjagtigere Iagttagelser og Optegnelser er vi nu ret godt underrettede om Tigerens Vandel og Færden i Indien; og siden de lidenskabelige Tigerjægres Antal — hvoriblandt der endog er Damer er steget saa stærkt, har de gammeldags Jagthistoner og haarrej-sende Skildringer tabt meget i Værdi, og det er nu ikke længere vanskeligt at sondre imellem, hvad der hører til Undtagelserne, o0 hvad der er det almindelige. Sotn det var at vente, har det vist sig, at de enkelte Tigres Væsen og Tilbøjeligheder er ret forskelligartede; dog lader der sig i Følge de bedste” Kenderes Dom skelne mellem tre, efter deres fremherskende Levevis forskellige Grupper: Vildtdræberne, Kvæg-røverne og Menneskeæderne. Vildtdræberen undgaar de beboede Steder; clens Hjem er^del æete Vildnis — Junglen, — hvor den næsten til alle Tider Døgnet sniger sig gennem Skov. Kral »g højt fører den et mere omflakkende Liv end andre Tigre og draoer med det efter Aarstidernes Vekslen vandrende Vildt fra Egn til op i Bakkelande og Bjærge, saa vel som ud paa Sletterne. Jægeren er den ofte en ikke synderlig afholdt Konkurrent, for Landmanden er den paa mange Maader en god Ven, da til en vis Grad gør Tjeneste som Markbeskytter og navnlig Egn, For men den