Dyrenes Liv: I Pattedyr

130 DYRENES LIV pattedyr, og da Mus udgør største Parten heraf, er det altsaa et stort Spørgsmaal, om den Skade, Vildkatten foraarsager, virkelig er større end den Gavn, den gør. Skader den Jagten, saa gavner den i hvert Fald Skovbestanden. Saarede Vildkatte, der er afskaarne fra Flugt, kan være farlige for Hundene, ja endog for Jægeren, eftersom de Saar, de med deres Kløer tilføjer ham, er vanskelige at læge. 1 Nærheden af Brehms Hjemstavn sprang en Vildkat en Gang op paa Nakken af en Skovløber og tildredte ham saa ilde, at han døde deraf den samme Dag. Med Vildkatten maa forvildede Huskatte ikke forveksles, selv om de i Størrelse, Farvetegning og Vildhed ligner hin. Trods al Lighed mangler de dog den ligesom afstudsede Hale og den lyse Plet paa Struben, som Vildkatten har. Stamformen til vor Huskat er den nubiske Kat (Felis ma-niculata) der lever i Nubien, Sudan, Abessinien og ogsaa er fundet i Palæstina. Legemets Længde cr 50 Ctm., Halens noget over 25 Ctm. Kattemumierne og Afbildningerne paa Thebens Mindesmærker og andre ægyptiske Ruiner passer godt paa denne Katteart og synes at bevise, al det var den, der blev holdt som Husdyr hos Oldtidens Ægyptere. Maaske har Præsterne bragt det hellige Dyr fra det sydlige Nubien til Ægypten; og herfra er det saa kommen til Arabien og Syrien og senere over Grækenland eller Italien til Vest- og Nordeuropa, hvorfra det med den nyere Tids stærke Udvandring fra Europa har naaet en endnu videre Udbredelse. Overordentlig viglig for Begrundelsen af den Antagelse, at den nubiske Kat er vor Huskats Stammoder, er Iagttagelser, som Schwein-furth har gjort i Njam-Njam-Landet (i Centralafrika). Efter mundtlige Angivelser af ham forekommer den nubiske Kat hyppigere her end i nogen anden hidtil undersøgt Del af Afrika, saa at man maa anse selve Verdensdelens Hjærle for Kærnen og Udgangspunktet for dette Dyrs Udbredelseskreds. Njam-Njam-Folket har ganske vist ikke nogen Huskat i dette Ords bogstavelige Betydning; men det har dog halvt eller helt tæmmede nubiske Katte, som Drengene fanger ind, binder i Nærheden af Hytterne og i Løbet af kort Tid tæmmer saa meget, at de vænner sig til Boligen og rundt om i dennes Nærhed driver ivrig Musefangst. Huskatten findes nu næsten i alle Lande. Den er den eneste af den hele, store Kattefamilie, der kan betragtes som tamt Husdyr, og dog bevarer den til en vis Grad sin Selvstændighed; den underkaster sig kun Mennesket saa meget, som den selv vil. Dog hænder det ikke sjældent, at den, efter i Sommertiden at have forladt Huset og have søgt ud til Skoven, atter ved Vinterens Begyndelse vender hjem og tager de Killinger med, som den har født under sit Sommerophold. Kattens Sanser er meget skarpe; kun dens Lugt er svag. Tager