Dyrenes Liv: I Pattedyr

ROVDYRENE 135 (ienes rasende Gøen og et hæst Brøl, — eu Hyæne har lusket omkring Lejren, men har efter en kort, frugtesløs Kamp mod Hjordens tro Vogtere maattet tage Flugten. Der bliver igen stille i Lejren. Hjordens Ejer har med Hustru og Børn begivet sig til Ro i sit Telt, og de øvrige Mænd gør efter fuldført Gerning det samme. Selv Hundene er tavse, men aarvaagne. Da lyder Løvens Brøl lige uden for som en Torden — Essed, kaldes den, ø: »den Oprørsvækkende«, — og alt kommer i Forvirring i Lejren. Faarene løber som ude af sig selv mod Tjørnegærdet, Gederne bræger højt, Hornkvæget trykker sig stønnende sammen, Han- og Hunløve. Kamelerne søger at sprænge deres Tov for at flygte, og de ellers saa modige Hunde søger hylende Tilflugt hos deres Herre. Med et mægtigt Spring sætter Løven over den høje Tjørnehæk; et eneste Slag af dens Pote slaar en toaarig Okse til Jorden, og dens Tænder knuser Halshvirvlerne. Med dump Knurren ligger Rovdyret i nogen Tid paa sit Bytte, Øjnene funkler, og Halen pisker Luften; det slipper Byttet et Øjeblik for atter at anfalde del med Tænderne, indtil det har udaandet. Nu kommer Løvens Tilbagetog; den maa atter over det høje Hegn, og sit Bytte vil den ikke slippe; hele dens uhyre Kraft maa samles, for at den skal kunne udføre Springet med Dyret i Gabet. Men det lykkes. Brehm har selv set en 3 Meler høj Seriba, over hvilken en Løve havde gjort dette Spring med sit Bytte, og hvor der vai' en Fordybning i Hegnets Overkant