Dyrenes Liv: I Pattedyr
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 526
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ABERNE
13
lærer snart at betragte Lægen som sin Velgører, tager villig mod den Medicin, han giver den, ja tillader endog Operationer uden at sætte sig til Modværge.
Vi deler Abernes Orden i tre Familier: Smalnæser (Catarrhini), Brednæser {Platyrrhini) og Kloaber {Arctopitheci). De to første Familier har Negle paa alle Fingre og Tæer, Kloaberne kun paa Bagtommelen, medens de andre Fingre og Tæer bærer Klo. Smal-og Brednæserne kendes særlig fra hverandre paa Kindtændernes henholdsvis mindre eller større Antal og paa Næseskillevæggens mindre eller større Bredde, hvorefter Næseborene bliver henholdsvis fremadvendte eller vendt ud til Siden. Smalnæserne findes kun paa den østlige Halvkugle; de er »Gamle Verdens Aber«; Brednæserne og Kloaberne er derimod som »Ny Verdens Aber« begrænsede til Amerika.
Smalnæsernes Næseskillevæg og Tandform ligner Menneskets, og de har aldrig Gribehale. Familien falder i to Underfamilier: Menneskeaberne (Anthropomorpha) og Hundeaberne (Cyno-pithecini). De førslnævnte træder kun paa den ydre Rand af Fod-saalen, de andre paa hele Fodsaalen. Alle Menneskeaber mangler Hale og Kindposer, og kun de færreste af dem har Sædeknuder. Hos Hundeaberne findes disse altid og hyppig ogsaa Kindposer og Hale.
M e n n eske a b ern e {Anthropomorpha) udgør den højest udviklede Abegruppe, der ved Legemsform, navnlig ved Øjnenes og Ørenes Bygning og Stilling, staar Mennesket nærmest. Hale mangler. Ansigt og Tæer er nøgne. Af de fire Slægter, der kendes, bebor to, Gorillaen og Chimpansen, Afrika, Orangutan’en og Gibbonerne derimod Sydøstasien.
For mere end to Tusinde Aar siden udrustede Karthagenienserne en Flaade i det Øjemed at anlægge Kolonier paa Vestkysten af Afrika. Paa 60 store Skibe drog Tusinder Mænd og Kvinder ud fra Karthago, forsynede med Levnedsmidler og de for Anlæget nødvendige Genstande. Anføreren for denne Flaade var Hanno, som beskrev sin Rejse i et velbekendt Værk {«Periplus Hannonis«), Paa denne Rejse grundlagde Mandskabet syv Kolonier, og kun Mangel paa Levnedsmidler tvang det til at vende tilbage før den bestemte Tid. Dog havde de dristige Søfarere allerede den Gang passeret Sierra Leone Kysten. Samme Hanno har nu i sin Beretning efterladt os en Meddelelse, som ogsaa for os er af Vigtighed. Det paagældende Sted lyder saaledes: