ROVdYRENÉ
175
Jens Forfølgere havde den faste Overbevisning, at den var knust, °g for Skindets Skyld steg en af Folkene ned og løftede den Forulykkede op. Pludselig begyndte denne da paa ny at bevæge sig, °g som tydeligt Tegn paa, at den igen var kommen til Bevidsthed, gav den sin Fangstmand et eftertrykkeligt Bid. Alligevel slap han ikke Dyret,men
tog det fast om Halsen og bar det paa den Maade hjem. Her blev det behandlet ven-og mildt °g var efter kort Tids Forløb virkelig tamt, hvad enten dette nu var som Følge
Faldet eller det var af Taknemlighed for den venskabelige Behandling, den fik. Maarens Ejer besluttede nu at anvende den 1*1 Musefangst °g anbragte
<len i Hestestalden. Her var den efter kort Tids Forløb ikke blot som hjemme, menhavdeend-ogsaa faaet sig en Ven — Og det tilmed en afStaldens He-
S e k ^VOr °^e lnan er|d traadte ind i Stalden, fandt man den bos s*n ammerat, hvem den ligesom søgte at forsvare ved dump Knurren. Snart sad den paa Hestens Ryg, snart paa dens Hals, eller (en ob frem og tilbage ovenpaa den eher legede med sin Vens
a e eller Øren, — og Hesten syntes særdeles glad ved den æ> igned, som den lille Røver havde faltet for den. Desværre
<z T’
§ $ I I