Dyrenes Liv: I Pattedyr

ROVDYRENE 185 vel derfra; dog beholdt hans Ansigt og Hænder Mærker nok af deres Bid.« Hermelinen æder alle Slags smaa Pattedyr og BugJe; ikke en Gang Harer ere sikre for den. Den efterstræber især Vandrotter, baade til Lands og til Vands. Man fanger Hermelinen i Fælder. Naar den fanges ung, bliver den let tam og er da meget morsom. Svenskeren Grill har fortalt følgende om Hermelinen i tæmmet Tilstand: »Kort før Jul fik jeg en Han-Hermelin, som var fanget i en Brændestabel; den var i fuldstændig Vinterdragt. Først satte jeg den ind i et ubeboet Værelse, hvor den snart udbredte en ejendommelig, ubehagelig Lugt. Den klatrede med Lethed ad Gardinerne Hare, der overfaldes af en Hermelin. op over Vinduet, og naar den blev forskrækket, sprang den med et Angstskrig ned paa Gulvet. Dagen efter smuttede, den op i Kakkelovnsrøret og kom først nogle Timer efter ned igen, bedækket med Sod. Den tog Leje i en Seng; men forlod straks Sengen, saa snart nogen aabnede Døren. Naar den vilde se sig om, satte den sig paa Bagbenene og rejste sig, saa højt den kunde. Efter at den vat bleven anbragt i el stort Bur, kunde man ikke nærme sig, uden at den bed i Gitteret og udstødte en Lyd, som lignede Skadens Skrig. I Buret var den ikke bange for Hunde; de gøede ad hinanden, hver paa sin Side af Gitteret. Naar man stak Fingeren af en Handske ind til den, bed og sled den heftigt i den. Den kunde ikke lide Musik; naar man spillede Guitar, sprang den rasende mod Gitteret og gøede og hvæsede uafladelig. Ben prøvede aldrig paa at sønder-