Dyrenes Liv: I Pattedyr

ABEKNE 15 liere Rejser i Gabun- og Ogowelandene for at opsøge Gorillaer i deres Hjemstavn. Han er hidtil den eneste Europæer, der paa-viselig har iagttaget og egenhændig nedlagt Gorillaer i Urskovene, og han bekræfter mange af de Angivelser, andre har berettet efter mundtlige Meddelelser. Desuden tilføjer han nye, egne Erfaringer. Blandt andet fortæller han: »Saa utroligt det end kan lyde, saa kan jeg dog forsikre, at selv blandt de jagtelskende Buskmænd har næppe en Tredjedel af Befolkningen nogensinde staaet Ansigt til Ansigt med en Gorilla i Urskoven. Gorillaen lever — paa de gamle, hypokondriske Hanner nær — i snævre Familiekredse og strejfer paa Grund af sit store Behov af Føde om som Nomade, overnattende, hvor den tilfældig befinder sig ved Mørkets Frembrud. Den bygger saaledes hver Aften en ny Rede og anbringer denne paa et sundt, rankt, ikke stort over x/3 Meter svært Træ i en Højde af fem—seks Meter. Reden er anbragt i de stærkeste Grenes første Vinkler og bygges af grønne Kviste. Heri overnatter dog kun Ungerne og — naar den trænger til Varme — Moderen, hvorimod Faderen kryber sammen ved Træets Rod, lænet med Ryggen op til Stammen og beskyttende sin Familie mod Leoparders Overfald. I den tørre Aarstid, naar det begynder at skorte paa Vand og Føde i Skovenes dybe Indre, hjemsøger Gorillaen de Indfødtes Plantninger og anretter der paa Abevis store Ødelæggelser. »Saafremt den forbliver uforstyrret, angriber Gorillaen ikke Mennesket, undgaar snarere dets Forfølgelse. Men overrumples den, rejser den sig op, udstøder af sit fulde Bryst et uigengiveligt, kort, afbrudt, snart rullende, snart gryntende Brøl og bearbejder med sine Kæmpenæver det uhyre Bryst, under Tænderskæren og med et grænseløst ondskabsfuldt Ansigtsudtryk, medens samtidig Hovedets og Nakkens Haar stritter vibrerende ud. En saadan rasende gammel Gorilla frembyder et skrækindjagende Skue. Tirrer man den nu ikke yderligere og trækker sig rolig tilbage i god Tid, inden dens Vrede naar Højdepunktet, saa tror jeg ikke, at den vilde skride til Angreb. Men skulde man være saa uheldig kun at saare den let, da er jeg — uden rigtignok selv at have oplevet det — fast overbevist om, at den gaar løs paa Skytten, og ve da denne, hvis ikke en næste Kugle øjeblikkelig staar ham til Tjeneste. Flugt er da umulig og Forsvar med andet end Skydevaaben en Meningsløshed.« Sin første Gorilla nedlagde Koppenfels i Julen 1874. Han havde posteret sig tæt ved et Iba-Træ, hvis Frugter Gorillaen holder meget af: »En Time havde jeg vel ventet forgæves. Det frembrydende Mørke blev tættere, Moskitoerne begyndte at plage mig føleligt, og jeg vilde allerede forlade min Plads, da lette Knæk hørtes i Nærheden af Iba-Træet. Bøjende mig frem bag min Stamme saa jeg nu en Gorillafamilie sorgløs i Færd med Frugterne. Den bestod af Forældre og to Unger af forskellig Alder — den ene vel seks, den anden et Aar gammel. Det var rørende at se paa døn kærlige