190
DYRENES LIV
Grævlingernes Underfamilie (Melidaé) er især karakteristisk ved følgende Træk: Kroppen er undersætsig og stærkt bygget, Halsen tyk, Hovedet langt, med spids Snude, smaa Øjne og Øren; Fod-saalerne er nøgne, og Forbenene har stærke Kløer; Pelsen er tæt og grov, Halen kort og langhaaret, og ved Gattet er der en Kirtelsæk, hvori der afsondres en stinkende Vædske. Overkæbens Knudetand er meget stor, sammenlignet med den lille Rovtand, og Undermundens Rovtand ligner i sin Form meget en Knudetand. Det knusende Tandparti har saaledes Overvægt over det skærende.
Grævling.
£Den almindelige Grævling, Norsk: B r o k k e n [Meles taxas) har en Kroplængde af 75 Ctm., Halelængden er 18 Ctm. og Skulder-højden omtrent 30 Ctm. De gamle Hanners Vægt kan om Efteraaret beløbe sig til ca. 20 Kilo. Ryggens Farve er hvidgraa, isprængt med Sort, fordi hvert enkelt Haar har tre Farver: Ved Roden er det gulligt, paa Midten sort og ud mod Spidsen hvidgraat. Siderne og Halen er rødlige, Bugen og Fødderne sortbrune. Hovedet er hvidt, men en matsort Stribe løber langs hver Side af Snuden, breder sig derpaa og gaar op omkring Øjne og Øren, indtil den efter-haanden taber sig i Nakken. Hunnen er mindre end Hannen og