Dyrenes Liv: I Pattedyr

210 DYRENES LIV skarp; Sj’net er hos Nalhundene omtrent som hos Katten; men Daghundenes Syn er langt bedre. Endnu fortrinligere er dog Hundenes Aandsevner. De simplere Racer viser List og Snuhed, tildels paa Modets Bekostning, andre er fortrinsvis modige; men de ædlere, navnlig de, som med Liv og Sjæl knytter sig til Mennesket, giver daglig Beviser paa, at deres Evner kan naa en ganske anderledes høj Udvikling, end noget som helst andet Dyrs. Den tamme Hund og den vilde Ræv handler efter fornuftigt Overlæg og udfører omhyggelig gennemtænkte Planer, hvis Resultater de forud beregner med megen Sikkerhed. Hundefamiliens Frugtbarhed er langt større end Kattenes, ja naar undertiden nær op til Højdepunktet for Pattedyrenes Forme-ringsgræns'fe. Gennemsnitstallet er 4—9 Unger i hvert Kuld; men man kender Tilfælde, hvor Moderen har bragt en Snes, ja endog 23 Hvalpe til Verden. Medens Faderen eller i det mindste andre Hanhunde kan være farlig for Afkommet, viser Moderen det allid den mest opofrende Hengivenhed. Man kan inddele Familien i tre Slægter: Ulvene eller de vilde Hunde (Canis), der har rund Pupil og kort Hale, Rævene (Vulpes), der har spalteformig Pupil og lang, busket Hale, samt Ørehundene (Otocyori), der er storørede Ørkendyr med afvigende, ovcr-talligt Tandsæt. ❖ * ❖ For at kunne bedømme Hushunden og dens talrige Racer rig-ligt, er det nødvendigt at stifte Bekendtskab med dens vildt levende Slægtninge Ulvene (Canis), blandt hvilke dens Stamfædre maa søges. Herigennem faar vi ogsaa at se, hvorledes Hunden var, forinden den gav sig ind under Menneskets Overherredømme; thi i disse vilde Former møder vi endnu det oprindelige Dyr, i de tæmmede Hunde derimod det forandrede, saa at sige menneskeliggjorte Dyr. Ulven, norsk Varg, Graaben eller Skrubbe (Canis lupus, Lupus vulgaris) har megen Lighed med en stor, højbenet, mager Hund, der lader Halen hænge i Stedet for at bære den opadbøjet. Øjnene er skraatslillede og Ørene opstaaende. I nordlige Egne er Pelsen lang, grov og tæt, i sydligere mere korthaaret. Farven er i Reglen lysere eller mørkere gulgraa med isprængt Sort, varierende efter Klima og Aarstider. En voksen Ulv opnaar en Længde af 1,6 Meler, hvoraf Halen udgør 45 Ctm. Skulderhøjden beløber sig til omtrent 85 Ctm. En kraftig bygget Ulv kan veje indtil 50 Kilo. Hunnen er spinklere end Hannen og har en spidsere Snude og en tyndere Hale. Skønt Ulvens Udbredelseskreds i Tidernes Løb er bleven betydelig indskrænket, strækker den sig endnu meget vidt. Arten er udbredt over saa godt som hele Europa; kun i de tættest befolkede