ROVDYRENE 211
Egne er den fuldstændigt udryddet, saaledes i Storbritannien for flere Hundrede Aar siden og i Danmark i Slutningen af det 18de Aarh. Det sidste Par dræbtes 1772 i Bistrup Skov ved Randers. I Spanien træffes den hyppigt, i Frankrig, Italien og Grækenland er den ikke sjælden, hvorimod den i Schweiz er stærkt i Aftagende og i Tysklands vestlige Egne ganske udryddet. Polen, Rusland, Sverrig og Norge er de Lande, i hvilke den forekommer i størst Mængde. Desuden er den udbredt over hele Nord- og Mellemasien, og i Nordamerika findes der en meget nærstaaende Form.
Ulv.
Den bebor ensomme Egne, især tætte, mørke Skove, øde Sumpe og, i Syden, Stepperne. I tæt befolkede Egne viser den sig kun undtagelsesvis før Tiismørkets Frembrud, hvorimod den i ensomme Skove allerede sniger sig ud hen paa Eftermiddagen. I Foraars-og Sommertiden lever den enlig eller 2—3 sammen, om Efteraaret familievis og om Vinteren i talstærke Flokke, hvis enkelte Medlemmer hjælper hverandre og tilkalder hverandre med høje Hyl. Disse Flokke foretager lange Vandringer fra Skov til Skov, gennemstrejfer hele Provinser og kan pludselig optræde i Egne, hvor der aarevis ikke har været Ulve. Det er paavisl, at deres Strejftog kan beløbe