Dyrenes Liv: I Pattedyr

ROVDYRENE 219 Dyr paa Antilopejagt: En stor, stærk Sabelantilope er bleven jaget kop. Den ender sine Forfølgere og iler hen over Steppen, opbydende de spændstige Bens fulde Kraft. Efter den stormer hele Flokken, hylende, bjæffende, ja ligesom gjaldende i Jagtglæde: som klare Klokketoner lyder næsten dens Gøen. Videre gaar Jagten, og over den største af alle Farer glemmer Antilopen enhver anden. Mennesket, som den ellers ængstelig undgaar, iler den ubekymret forbi. Tæt efter den følger, i sluttet Trup, Hyænehundene. Deres Løb er et langstrakt Galop, der aldrig synes at trætte dem, og de forfølger efter en velberegnet Plan: Bliver de forreste udmattede, tager de Hyænehund. bageste fat og fører an; thi de har sparet Kræfter ved at undgaa de store Buesving, som Antilopen har tvunget de nærmeste Forfølgere til at gøre. Endelig standser Vildtet, udmattet af at løbe, og Jagten gaar over til at blive indbyrdes Kamp. Stolende paa sine stærke Vaaben vender Sabelantilopen Panden mod de mordlystne Fjender og fejer med de slanke, spidse Horn Jorden i store Buer. Men selv om en eller anden i Flokken rammes dødeligt, saa ligger den jagede Antilope dog som Regel efter et Minuts Forløb paa Jorden, fallende i Dødskamp. Ofte begynder da en næste Parforcejagt; thi Hyænehundenes Blodtørst synes at tiltage for hvert nyt Offer, der falder, og i Almindelighed æder de kun Ligets Indvolde og lader Kødet ligge.