ForsideBøgerDyrenes Liv: I Pattedyr

Dyrenes Liv: I Pattedyr

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 526

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 536 Forrige Næste
HOVDYRENE 229 Karakter og i Levevis adskiller den sig paafaldende fra vor Mikkel og er paa én Gang et af de enfoldigste, men tillige mest paatrængende Medlemmer af Ræveslægten — dum og dog snu. Polarræven har korte, afrundede Øren og haarklædte Fodsaaler. Den er betydelig mindre end den almindelige Ræv, omtrent 95 Ctm. lang, den store buskede Hale iberegnet, og den bærer om Sommeren en mørk, jord- eller klippefarvet Dragt, som om Vinteren kan blive helt hvid. Den bebor saavel den gamle som den nye Verdens Polarlande og arktiske Øer, til hvilke den udbreder sig med Drivisens Flager. Ofte har man set den ombord paa disse naturlige Færger, og dette forklarer, at man kan finde Polarræve i Masser paa ensomme, afsides liggende Øer. Kun imod Uvejr eller paa Steder, hvor den ikke føler sig sikker, søger Polarræven Skjul i Kløfter eller i selvgravede Huler; ellers graver den ingen Hule, men ligger paa Lur bag Stene, under Buske eller lignende Steder. Den er ingen Kostforagter, men tager til Takke med hvilken som helst dyrisk Føde; navnlig er den begærlig efter Mus. Den forfølger milevidt Lemmingernes Hær- Hvid Polarræv. skarer og sætter lige- som disse over Floder og Søer. Ogsaa Ryper, Vade- og Svømmefugle, samt døde Fisk tjener den til Næring. Polarræven træffes hyppigt i mindre Flokke; dog hersker der intet stærkt Sammenhold i disse. Hvad dens Aandsevner angaar, opdager man de forunderligste Modsigelser. Da Brehm i Selskab med en norsk Jæger berejste Dovrefjæld, traf de en Aften efter Solnedgang en af disse Ræve. »Vi skød syv Gange efter den,« skriver han, »men paa Grund af Skumringen kunde vi ikke træffe den. I Stedet for at flygte fulgte Ræven efter os i omtrent 20 Minutter, ret som en vel afrettet Hund følger sin Herre, og først da det klippefulde Strøg ophørte, vendte den om. Den lod sig lige saa lidt drive paa Flugt ved velrettede Stenkast som ved Bøssehaglenes Piben. < Den berømte Søfarer Steller har givet en af de udførligste og bedste Skildringer af Polarræven. Vi anfører deraf følgende: »Af firbenede Landdyr findes paa Beringsøen kun Polarræve. Under