Dyrenes Liv: I Pattedyr

230 DYRENES LIV vort Ophold der havde jeg rig Lejlighed til at iagttage disse Dyr. De trængte ind i vore Hytter baade Dag og Nat og stjal endogsaa Genstande, der ikke kunde være dem til nogen Nytte, saasom Knive, Stokke, Sække, Sko, Strømper, Huer o. s. v. Naar vi flaaede et Dyr, stak vi ofte midt under Arbejdet to eller tre Ræve ned med Kniven, fordi de vilde rive Dyret ud af vore Hænder. Gravede vi noget ned og dækkede det til med Stene, fandt Rævene det og væltede Stenene bort. Blev et Dyr kastet op paa Stranden, havde Rævene ædt det, inden vi kom derhen ; kunde de ikke straks fortære det hele, slæbte de det stykkevis ind mellem Klipperne. Ved saadanne Lejligheder stod andre Ræve paa Udkig, og saa snart et Menneske nærmede sig, forenede de sig med de øvrige og hjalp dem med at grave den opskyllede Havodder eller Søbjørn ned i Sandet, saa at man havde megel ondt ved at finde den. Om Natten, medens vi sov, trak de Skindhætterne af vore Hoveder og Huderne bort under Kroppen paa os, og naar vi lagde os ovenpaa nys ilijel-slaaede Havoddere, for at disse ikke skulde blive stjaalne af dem, saa aad de Indvoldene ud af Kroppen paa dem under vore Legemer! Vi sov derfor altid med Knippel i Haanden, for at vi kunde slaa dem ned eller jage dem bort, naar de vækkede os.« Polarræven kan faa indtil 12 Unger aarligt. Mødrenes store Kærlighed til deres Afkom giver sig ofte et uheldigt Udslag; thi naar de paa lang Afstand opdager et Menneske, bjæffer og gøer de for at skræmme Fjenden, — men opnaar derved blot at hidlokke ham. De efterstræbes stærkt for Pelsens Skyld. Jo mere mørkeblaa denne er, desto værdifuldere er den. Paa Øen Attu, den vestligste i Aleuternes Kæde, har Beboerne indført Blaaræve, som de bevarer rene for al Krydsning, og disses Skind, hvoraf der aarligt sælges 2—300, er almindeligt anerkendte for at være de fineste. I Kanada skal man med Held have forsøgt kunstigt Opdræt af den blaa Varietet. Til de mindste Rævearter hører den asiatiske Stepperæv, Russernes Korsak (Vulpes corsac), hvis Krop højest bliver 55—60, Halen 35 Ctm. lang. Den bebor Turans og Mongoliets Stepper og Ørkener, men har ikke fast Bolig, graver ingen Gange og sover under aaben Himmel eller i andre Steppedyrs forladte Huler. Den jager især Gnavere, men tager ogsaa Fugle, Firben, Frøer og større Insekter, især Græshopper. Af Kirgiserne forfølges den ivrigt for Pelsens Skyld; især er Vinterpelsen varm og blød. Et endnu mere udpræget Ørkendyr er Fennek’en eller Ørkenræven (Vulpes zerda). I endnu højere Grad end Gazellen er den karakteristisk for Ørkenen. Dens Ryg og Sider har samme Farve som Sandet, og den lange, buskede Hale er okkergul. En anden Tilpasning til Ørkenlivet er de skarpe Sanser, hvorom de