Dyrenes Liv: I Pattedyr

ROVDYRENE 239 Slægtninge, ja endog ligefrem frygtsomme. Ikke blot er de mere bange for deres Vogter, end han for dem, men de viser ogsaa Frygt blot ved Synet af andre Dyr. Morsomt er det at se, hvor behændigt de kan klatre og springe, saa klodsede de end tager sig ud. Bliver de bange for et eller andet, kan de gøre et 2 Meter højt Spring op paa en Gren og entre videre op ad deres »Klatretræ« med forbausende Hurtighed og Sikkerhed. Deres Tiggeri med udbredte Arme og klagende Lyde tager sig saa pudsigt ud, at de rører enhver Besøgendes Hjærte! Den asiatiske sorte Krave bjørn, Japanernes Kuma (Ursus torquatus') klatrer ligeledes fortrinligt og minder i det hele meget om Baribalen, men er maaske endnu elegantere i sine Bevægelser. Nogle betragter den som den rovbegærligste og vildeste af alle Øst- og Sydasiens Bjørne og paastaar, at den baa-de dræber Køer og Heste, om den end hovedsagelig lever af Planteføde. Sit Navn har den efter den hvide, fliplignende Tegning paa Halsens Forside. Kravebjørne. Mere afvigende fra Slægtstypen er den malayiske Bjørn, Biruang’en (Ursus ma-layanus), der har forholdsvis meget store Labber med lange, stærke Kløer og en korthaaret Pels, hvis Grundfarve er sort. Dens Længde er ca. 1,4 M., Højden ca. 70 Ctm. Den bebor Malakka og de store Sundaøer og er en aldeles fortrinlig Klatrer, maaske den bedste i hele Bjørneslægten. Paa Træerne opholder den sig lige saa meget som paa Jorden, og Planteføde og Insekter er næsten udelukkende dens Føde. I sin Hjemstavn holdes den ofte fangen, fordi den er en godmodig og pudsig Legekammerat for Børnene. Sir Stamford Raffles lod en saadan tam Biruang opholde sig i Børnekamret, og han behøvede aldrig at tugte den, hverken med Slag eller ved at