SÆLERNE
261
Den langstrakte Krop er vel lige som de almindelige Sælers tykkest paa Midten, men tilspidser sig ikke saa stærkt bagtil som hos disse Ud fra dette uhyre Legeme rager Lemmerne som store Labber, hvori dog saavel Albue- som Knæleddet kan skelnes. Det er imidlertid hverken Kroppen eller Lemmerne, der giver Hvalrossen dens ejendommelige Fysiognomi, men derimod Hovedet. Dette er forholdsvis lille, rundt og fortil uformeligt tykt, idet det der afgiver Plads til to store, kugleformigt udvidede Tandhuler i Overkæben. Snuden
Han-Hvalros.
er meget kort, bred og afstumpet, Læberne tykke. Paa hver Side af Snuden stritter flere Tværrækker store Knurhaar frem — i alt vel nogle Hundrede, hvoraf de største er indtil 10 Ctm. lange og og saa svære som Skaftet paa en Ravnefjer. Hvad der særligt karakteriserer Hovedet, er dog de to vældige Stødtænder, der rager langt ud af Overmunden. Ofte bliver de 80 Ctm. lange, en sjælden Gang endog 90 Ctm., og de vejer gennemsnitlig 2,5—3,5 Kilo, men skal endogsaa kunne opnaa en Vægt af 1-—8 Kilo.
I Almindelighed er Hunnens Stødtænder tyndere men til Gengæld ofte længere og smukkere end Hannens, der hyppigst er slidte og