ForsideBøgerDyrenes Liv: I Pattedyr

Dyrenes Liv: I Pattedyr

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 526

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 536 Forrige Næste
24 DYBENES LIV For Tiden har Stuttgarts zoologiske Have to Chimpanser, der kommer særdeles godt ud af det med hinanden. Til Hunnen, som allerede i Forvejen var der, blev en Han forskrevet. Kassen, hvori den nyankomne befandt sig, blev stillet ind i Hunnens rummelige og varme Bur for at staa der Nalten over og Dagen efter at blive aabnet. Da nu Hannen traadte ud af sin med Bomuld polstrede Kupé, stod de begge — oprejst paa Bagbenene — et Øjeblik tavse overfor hinanden for derefter at falde i hinandens Arme og kysses hjærtelig og gentagende. Hunnen hentede nu sit Tæppe, bredte det ud paa Gulvet, satte sig derpaa og indbød med Gestus Hannen lil at gøre sig det bekvemt. Et henrivende Billede er det, naar dette Par under Maaltiderne sidder overfor hinanden ved Bordet. Begge nyder deres Grød med Chimpansen »Sally* i New-Yorks zoologiske Have. Skeen Og uden nogensinde at misunde hinanden Maden. Naar Drikkevarerne bliver sat frem, har Hunnen blot den lille Særhed, at den sindigt trækker Hannens Bæger hen til sig, drikker deraf og lige saa roligt igen sætter det paa sin Plads, — Hannen maa simpelt hen ikke have Lov at drikke saa meget! Ogsaa disse to Dyr tilkendegiver under Legen deres Glæde ved en hjærlelig Latter.« Den vigtigste af de asiatiske Menneskeaber er Orangutanen eller Orang-Utanen, »Skovmennesket« (Pithecus satyrus), som ofte urigtig benævnes Orangutang, og som paa Borneo kaldes Meias. Den adskiller sig fra de afrikanske Menneskeaber ved de meget længere Arme, der naar helt ned til Foden, og ved det kegle- eller pyramideformigt tilspidsede Hoved med stærkt fremtrædende Mundparti. Saa længe den er ung, ligner dens Hovedskal i høj Grad et Barns; men med Alderen træder det dyriske saa stærkt frem, at