Dyrenes Liv: I Pattedyr
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 526
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
292
DYRENES LIV
Taguanen har hjemme i Ostindien, hvor den lever enkeltvis eller parvis i de tætteste Skove. Om Dagen sover den i hule Træer, om Natten kommer den frem og klatrer og springer med overordentlig Færdighed i Træernes Kroner eller fra Træ til Træ, dog altid ovenfra ned ad. Under Springet strækker den alle fire Fødder vandret ud og udspænder derved Flagrehuden. Efter nogles Formening skal den midt under Springet kunne forandre detfes Retning ved Hjælp af en pludselig Drejning af Halen; men Sanderson benægter dette og meddeler, at de Indfødte, — som af Erfaring ved, at Dyret ikke kan forandre den én Gang givne Retning, —- roligt afventer dets Komme ved Enden af den skraa, gennemsvævede Luftlinje og
da dræber det med et Stokkeslag. Springene og i det hele taget alle Dyrets Bevægelser er saa enormt hurtige, at man næppe kan følge dem med Øjnene.
Mindre Flagre-Egern med busket Hale, hvis Haar er rettet til begge Sider, har hjemme i Norden. Det almindelige Flagre-Egern, Russernes Ljutaga, (Pteromys volans) bebor den nordlige Del af Øst-Europa og næsten hele Sibirien. Dyret er betydelig mindre end vort Egern Kroppen kun 16 Ctm. og Halen kun 10 Ctm. lang.
Dets bløde, silkeagtige Pels er om Sommeren bleg-Benene mørk graabrun og Rygsiden og Halen lysere,
brun, paa Flagrehuden og Ydersiden af paa Halen rødgraa. Om Vinteren er sølvgraa og Pelsen i det hele sværere.
Ljutagaen opholder sig i store Birkeskove eller i Skove, hvori Gran, Fyr og Birk veksler med hverandre. Det sidste Træ synes at være Dyret en Livsfornødenhed, og herpaa tyder ogsaa Farven af dets Pels, der ligner Birkebark lige saa meget, som vort Egerns Pels ligner Gran- og Fyrrebark. Ljutagaen bliver bestandig mere sjælden og er til Dels eller ganske fortrængt fra mange Egne. Den lever enkeltvis eller parvis, altid paa Træer. Dagen bortsover den i hule Træstammer, sammenrullet som en Hasselmus og med Halen slaaet om sig. I Tusmørket begynder den sit travle Liv. Den klatrer fortrinligt og tilbagelægger ved Hjælp af sin Flagrehud