Dyrenes Liv: I Pattedyr

GNAVERNE 293 Afstande paa 20—30 Meter. Paa Jorden hindrer dens sammenfoldede Flagrehud den meget i at løbe. Ljutagaens Føde bestaar i Knopper, Spirer og Blomster af Birketræer samt unge Granskud. Naar den æder, sidder den ligesom vort Egern opret. Saa snart det bliver koldt, falder den i en let Vintersøvn, som dog ofte afbrydes, idet den i mildere Vejr løber om i det mindste nogle Timer for at søge Føde. Dvaletilstanden tilbringer den i en af sine gamle Reder; den egentlige Bolig anlægger den derimod i hule Træer,, saa højt som muligt over Jorden. Hele Hullet udfyldes med blødt Mos, og dermed tilstoppes ogsaa Indgangen. I denne Rede bringer Hunnen om Sommeren to, tre Unger til Verden. Om Dagen tager Moderen disse ind under Flagrehuden for at varme dem og give dem Die, og naar hun tiltræder sine natlige Udflugter, tildækker hun dem med Mos. Om Efteraaret bygger mange en stor Rede, i hvilken de bor i Fællesskab. Medens Flagre-Egerne danner det ene Yderpunkt, danner Jord-Egerne (Tamias) det modsatte Punkt i den Række vidt forskellige Tilpasningsformer, hvori det almindelige Træ-Egern udgør den centrale Type. Dog maa det bemærkes, at denne Kæde danner et sammenhængende Hele, hvis enkelte Led, selv de mest stribet jordegern. modsatte, er forbundne ved ( talrige Overgangsformer. — Som Navnet antyder, lever Jord-Egernerne overvejende paa Jorden og klatrer kun af og til paa skraat hældende Træer. Ved at have Kindposer, der naar helt hen til Baghovedet, og ved en mere eller mindre underjordisk Levevis danner de Overgangen fra Egernes til Murmeldyrenes Underfamilie; men de staar dog den første nærmest. Halen er tynd-haaret og kortere end hos de hidtil omtalte Egern, Pelsen kort-haaret, ikke videre blød og har sædvanlig skarpt tegnede Længdestriber paa Ryggen. De faa Arter, man kender, bebor Østeuropa, Sibirien og Nordamerika. Burunduken eller det stribede sibiriske Jord-Egern (Tamias striatus') er mindre, men mere plumpt bygget end vort Egern. Den korte, stride og glatte Pels er paa Hovedet, Hals og Sider gulagtig; langs ad Ryggen løber der med ulige store Mellemrum fem sorte Striber, af hvilke den midterste følger Rygradslinien; de