Dyrenes Liv: I Pattedyr

294 DYRENES LIV to næste gaar fra Skuldrene til Baglaarene og indfatter et hvidgull Baand. Bugsiden ei graalighvid. Størstedelen af Nordasien og en lille Del af Østeuropa udgør Burundukens Hjem. Under Rødderne af Birk og Fyr graver den en simpel, kunstløs Hule, som staar i Forbindelse med to til tre ved Siden liggende Forraadskamre og udmunder i en lang, bugtet Gang. Dens Føde bestaar af Plantefrø og Bær, men fortrinsvis af Korn og Nødder, af hvilke den for mangen en Vinter slæber 5—8 Kilo hjem i sine Kæbeposer. Det er derfor forstaaeligt, at den sibiriske Landmand er alt andet end glad ved dette Dyr, der paa Musenes Vis graver sig ind i Stakkene og — hvor det er talrigt tilstede — forvolder store Tab. Murmeldyrene (Arctomyinae) afviger fra de ægte Egern ved en mere plump, sluttet Bygning, en kortere Hale og ved hele deres mærkelige Levevis. I temmelig mange Arter er de udbredte over Mellemeuropa, Nordasien og Nordamerika. De fleste bebor det flade Land, nogle derimod de højeste Bjærge. De vandrer aldrig, men graver dybe, underjordiske Huler og lever her bestandig i Selskab, ofte i et forbavsende Antal. De er langsommere end Egernet. Græs, Urter, Skud, unge Planter, Frø, Markfrugter, Bær, Rødder, Knolde pg Løg udgør deres Føde; men de fanger undertiden dog ogsaa Leddyr, mindre Pattedyr og Fugle og plyndrer Reder. Naar de æder, sidder de ligesom Egernet paa Bagdelen og fører Føden til Munden med Forpoterne. Om Efteraaret samler de Vinterforraad i deres Huler. Deres Slemme bestaar af en stærkere eller svagere Piben og en Art Knurren, som, naar den er sagte, er et Udtryk for Velvære, men ellers for Vrede. Alle Murmeldyr er aarvaagne, forsigtige og sky. Mange udstiller Skildvagter og flygter ved det ringeste Tegn paa Fare ned i deres underjordiske Boliger. De lader sig for øvrigt let tæmme og kan afrettes til forskellige Kunststykker. Henimod Vintertiden graver de sig alle dybt ned i deres Huler og falder der i en uafbrudt og saa dyb Vintersøvn, at deres Livsvirksomhed synker ned til det laveste Maal. Deres Formerelse er stærk; vel kaster de i Reglen kun Unger en Gang om Aaret, men da ogsaa fra tre til ti. Af nogle benyttes Skindet, af andre Kødet, og mange holdes fangne som morsomme Husfæller. Det ægte Murmeldyr har udgjort mangen en fattig Savoyarddrengs eneste Rigdom, med hvilken han vandrede igennem Verden for at tjene Føden. I Mellem-Europa lever den amindelige Sisel*) eller Suslik (Spermophilus citillus). et gulligt Dyr, næsten af Størrelse som en *) Sis el eller Ziesel er et slavonisk Navn.