Dyrenes Liv: I Pattedyr

32 dyrenes liv feiles med kortere Arme. Hvor forholdsvis lange disse Arme er fremgaar klarest ved følgende Sammenligning: Et Menneske spændei som bekendt lige saa vidt, som det er højt; men Gibbonen spænder næsten over det dobbelte af sin Kroplængde. En opretstaaende Mand berører med slapt nedhængende Arm ikke en Gang sit Knæ, Gibbonen derimod sin Ankel. At saadanne Arme næsten er ubrugelige til Gang, er klart; de egner sig kun til Klatring. Disse Aber Gan« er derfor en sørgelig Vaklen, en møjsommelig Fremslæben af Kroppen kun kJ holdes i Ligevæg! ved, .1 Armene ..række, balancerende ud. Deres Klatren og ligefremme Dans paa Grenene er derimod en lystig Bevægelse, prægtig at skue, tilsyneladende> uden Grænser og uden nogen Følelse af Tyngdelovens Buch Gaaende Gibbon. langsomme, klodsede og kluntede— kort sagt uvante Fremmede; mellem Grene er de lige det modsatte, ja rene Fugle i Abeskikkelse. Alle Meddelere er da ogsaa fuldt ud enige om at beundre Gibbonernes nydelige Klatre-kunster. En fransk Natur- den ovennævnte Wauwau en elastisk Gren eller paa svinge sig frem en af de spænd-tilbageprellende, 13 Meters Længde, forsker, Duvaucel, har set og tilbage, op og ned paa stige Bambusstammer for derpaa, understøttet at det fjedrende Underlag, at sætte af til Spring paa 12-1. gentage dette tre-fire Gange og, øjensynlig til megen Mor° for sl§ ’ fare skraat gennem Luften - hurtig som en Pil eller en ned flyvende Fugl — og gribe for sig med aldrig svigtende Sikkerhed. »Den springer uden nogensomhelst Nødvendighed over Mellemrum, som den let kunde undgaa ad en kort Omvej, forandrer Retning under selve Springet, hænger sig i den første, den bedste Gren, gynger frem og tilbage, klatrer derpaa hurtigt op ad den vipper fen op og ned og kaster sig paa ny ud i Luften efter et næste, ufejlbarligt Maal. Det ser ud, som om den besad overnaturlige Evner og skønt vingeløs, alligevel kunde flyve; thi den lever mere i Luften end paa Grenene. Hvad skal et saaledes udrustet Væsen ogsaa med Jorden? Denne forbliver det fremmed, som det selv er