ELEFANTERNE
361
igennem Skoven i Nærheden af Kandy. Pludselig studsede min Hest over en Støj fra den temmelig tykke Skov og over Gentagelsen af nogle Lyde, der klang omtrent som »Urf, urf!« Da jeg kom nærmere, viste det sig, at denne Støj hidrørte fra en tam Elefant, der arbejdede paa egen Haand, uden Fører. Den slæbte af alle Kræfter paa en tung Bjælke, som den havde lagt over sine Stødtænder, og som den ikke godt kunde komme videre med, fordi Vejen var meget smal. Da det kloge Dyr saa mig og min Hest, løftede det Hovedet,
Indisk Elefant med diende Unge (Stødtænderne oversavede).
betragtede os et Øjeblik, kastede pludselig Bjælken og trængte sig baglæns ind i Underskoven for at lade os Vejen fri. Min Hest nølede, Elefanten mærkede det og trykkede sig endnu dybere ind i Tykningen, idet den gentog sit »Urf«; dog kendelig nok i en langt mildere Tone, aabenbart i den Hensigt at opmuntre os. Endnu rystede dog min Hest. Jeg var altfor nysgerrig efter at se, hvorledes de to kloge Dyr vilde bære sig ad, til at jeg vilde blande mig i Sagen. Elefanten veg længere og længere tilbage og ventede taal-