ELEFANTERNE
363
ind i de størstes og stærkestes Krop, indtil de styrter. Om en Elefantjagt i Indien meddeler vi følgende efter Tennents Fremstilling:
»Til Skueplads for Jagten vælges et Sted, der ligger i Nærheden af en gammel, hyppigt besøgt Elefantvej og tæt ved en Flod, som efter Fangsten og under Tæmningsforsøgene kan give Dyrene Lejlighed til at bade
sig. Ved Anlæ-get af Corralen (Fangstrummet) vogter man sig vel for at ødelægge Underskoven paa den ind-hegnede Plads, navnlig mod den Side, fra hvilken Elefanterne skal komme, da det er nødvendigt saa vidt muligt at skjule Indhegningens
Pæle. Disseslaas omtrent 1 Meter ned i Jorden, over hvilken de hæver sig 4—5 Meter. Imellem hvert Par er der Plads nok til, at en Mand kan smutte igennem. Til disse Pæle befæstes derved Hjælp af Slyngplanter o. s. v. Tværbjælker, og det hele understøttes ved en
Slags Gafler, der En Moder, der beskytter sit Barn.
griber om Tvær-
bjælkerne og skal forhindre, at Pæleværket styrtes om indenfra ved et Anfald af de vilde Elefanter. — Den saaledes indhegnede Plads var omtrent 170 Meter lang og halvt saa bred. Ved den ene Ende var der en aaben Indgang, som kunde lukkes med en Skydebjælke, og fra hvert Hjørne ad den Kant, hvorfra Elefanterne skulde komme, strakte der sig en Række af samme stærke Palisader frem til Siden,