Dyrenes Liv: I Pattedyr

ELEFANTERNE 365 Elefanternes Skræk var stor. De søgte at gennembryde Palis-saderne, men blev overalt tilbagedrevne med Spyd, Fakler og Geværskud. Hver Gang fnyste de af Raseri og udstødte vilde og skingrende Skrig. Efter mere end en Times Forløb samlede Dyrene sig forknytte, med deres Unger imellem sig, og saaledes stod de ubevægelige under Træernes Skygge midt i Corralen. — Hidtil var der kun blevet fanget ni Elefanter, deriblandt tre meget store og to smaa, kun et Par Maaneder gamle. To andre Flokke holdt sig endnu tilbage i Junglekrattet uden for Fangerumtnet. Ved Daggry fandt vi alt stille ved Corralen. Man var i Færd med at føre tamme Elefanter ind i Rummet. En af dem var meget gammel og havde i over et Aarhundrede været i den hollandske og den engelske Regerings Tjeneste. En anden, ved Navn Siribeddi, var 50 Aar gammel og udmærkede sig ved sit milde, lærvillige Væsen. Indiske Elefanter paa Arbejde. Lydløst betraadte den sidste Corralen og gik ligegyldigt hen imod de fangne, idet den af og til blev staaende for at plukke Blade eller Græs. Da den nærmede sig de vilde Elefanter, kom disse den i Møde, og deres Fører strøg den sagte hen over Hovedet med Snablen og gik derpaa langsomt tilbage til sine nedslaaede Kammerater. Siribeddi fulgte den med de samme ligegyldige Skridt og stillede sig op tæt bag den, saaledes at den omtrent 70aarige, men endnu raske og behændige Formand for Slyngekasterne kunde liste sig ind under den og lade sin Slynge glide rundt om en af den vildes Bagfødder. Denne mærkede straks Faren, afrystede Tovet og vendte sig om for at angribe Manden, der næppe vilde være sluppen godt derfra, hvis ikke Siribeddi havde beskyttet ham med sin Snabel og drevet Angriberen midt ind i Flokken. Den gamle blev dog let saaret og forlod Corralen, hvorpaa hans Søn Raughanie afløste ham. To tamme Elefanter — der var ialt ti til Tjeneste ve denne Jagt — trængte sig kækt ind iblandt de vilde og tog den største Han imellem sig. Denne gjorde ingen Modstand, men tilkendegav blot