Dyrenes Liv: I Pattedyr

ÜPARRETTAAEDE 373 bare; men dette er imidlertid ikke altid Tilfældet. Allerede fra de ældste Tider har man Eksempler paa,v at Bastarder af Hest og Æsel har faaet Afkom, og fra nyere ’j'id foreligger der flere Iagttagelser, som stiller Mulddyrets Frugtbarhed udenfor al Tvivl. En gammel latinsk Forfatter fortæller, at Caracalla i Aaret 211 efter vor Tidsregning lod en Hippotigris d. v. s. »Tigerhest« optræde i Rom i Forening med Tiger, Elefant og Næsehorn og fældede den med egen Haand. At hin Skribent ved Betegnelsen »Tigerhest« maa sigte til en af de afrikanske stribede, vilde Heste, kan vanskeligt betvivles. Tigerhestene har i Formen ligesaa megen Lighed med Heste som med Æsler. Kroppen er sluttet, Halsen tyk og Hovedet en Mellemting imellem Hestens og Æslets Hoved; Ørerne er temmelig lange og tillige brede; Haarene i den opretstaa-ende Manke er ikke saa stride og tykke som hos Hesten, men dog mindre bløde og bøjelige end hos Æslet; Halen er henimod Enden bevokset med lange Haar. Alle hidtil kendte Arler er i det mindste til Dels stribede. Dc udmærker sig ved skarpe Sanser, Mod og en vis Vildhed, samt ved Rastløshed og Nøjsomhed. Ligesom alle andre vilde Heste lever de i store Flokke, i hvilke Hingsten dog kun synes at have en underordnet Betydning. Sydafrika er deres rette Hjemstavn. Qvaggaen (Eqaus quagga) er det mindst stribede Medlem af Gruppen og nærmer sig i sin Form mere til Hesten end til Æslet. B ur ch el Is Ti ger hest eller Dau- Hoved af Zebra. en (E. burchellii) danner et Mellemled mellem Qvaggaen og Zebraen og blev i lang Tid forvekslet med den sidste. Zebraen (/i. Zebra) er stribet over hele Kroppen. Den har i sin Bygning større Lighed med Æslet end med Hesten. Halen er ligesom Æslets kun i Spidsen besat med lange Haar; Manken er tæt, men meget kort. Paa hvidlig eller hvidgul Grund strækker der sig lige fra Snuden til Hovene Tværbaand af glinsende sort eller rødbrun Farve; kun den bageste Del af Bugen og Indersiden af Laarene er ikke stribede. Qvaggaen findes kun i den sydlige Del af Afrika og altid paa Sletter; Dauen, der ligeledes bebor det flade Land, udbreder sig