Dyrenes Liv: I Pattedyr

374 DYRENES LIV rimeligvis indtil Stepperne imellem Ækvator og den 10de eller 12te Gr. n. Br., og Zebraen lever udelukkende i Bjærgegne i det sydlige og østlige Afrika fra Kap til Abyssinien. Tigerhestene lever selskabeligt og ses samlede i Flokke paa 10, 20, 30 Individer; ja ældre Iagttagere taler om Flokke paa 80—100. Man ser bestandig hver Art for sig, og ikke en Gang Qvaggaen og Dauen, der bebor de samme Egne, slutter sig sammen. Maaske frygter den ene Tigerhest for den anden. For andre Dyr er de i alt Fald ikke sky; blandt Qvaggaflokkene findes der saaledes næsten altid Springbukke, brogede Antiloper, Gnuer og Strudse. Navnlig ses de sidste altid i Selskab med Tigerhestene, som høster god Nytte af disse mægtige Fugles Aarvaagenhed og Forsighed. Alle Tigerhesle er ualmindelig hurtige, idelig omstrejfende Dyr. Zebra flok. De jager afsted saavel over Stepper som over Klippegrund; og Zebraen klavrer fortrinligt. De er meget agtpaagivende og sky; naar der nærmer sig en Fare, tager de Flugten i det raskeste Trav og er sædvanlig efter faa Minutters Forløb langt borte fra deres Forfølgere. En god Jagthest kan dog indhente dem paa jævn Grund, men først efter at have forfulgt dem i længere Tid. Der synes iøvrigt at herske et vist Venskab imellem Tigerhestene og Tamhesten ; Qvaggaen følger i alt Fald ikke sjældent den Rejsende og græsser roligt blandt hans Heste. Tigerhestene er ikke synderlig kræsne; dog er de ikke saa nøjsomme som Æslet. Deres Stemme har noget tilfælles saavel med Hestens Vrinsken som med Æslets Skryden. Ifølge Cuviers Beskrivelse udstøder Qvaggaen en Snes Gange i Træk Lyden «Oa, oa!« efter andre »Qva, qva!« eller «Qvaha!« — hvoraf Dyrets hottentotske Navn. Europæerne fælder Tigerhestene med Kugle, de Indfødte med