Dyrenes Liv: I Pattedyr

UPARRETTAAEDE 383 I Afrikas og Vestasiens vilde, stenede Bjærgegne bemærker man paa sine Steder et muntert Liv: Kaninstore Dyr, der soler sig paa en Klippeblok eller en Fjældopsats, farer, opskræmte ved Menneskets Komme, hurtigt hen langs Klippesiderne, forsvinder i en af de mange Kløfter og kigger derfra nysgerrigt ud mod den usædvanlige Fremtoning. Det er Fjældgrævlingerne (Hyracidae), de mindste af alle nulevende Uparrettaaede. I Førstningen henregnede man disse Dyr til Gnaverne, med hvilke de ogsaa har megen Lighed i deres Væsen og Færd. Oken henførte dem til Pungdyrene og stillede dem i Nærheden af Vombatten; thi med disse har de Fjæld grævlinger. ligeledes, paa Pungen nær, en ikke ringe Lighed. Cuvier derimod optog dem blandt Tykhuderne, og endelig er der i Nutiden dem, der opfatter dem som en egen lille Orden. Fjældgrævlingernes Familie omfatter kun en eneste Slægt, men denne igen flere, dog kun lidet forskellige Arter. Hvad der først falder i Øjnene hos dem, er de hovagtigt dannede Fødder, af hvilke de forreste har fire og de bageste tre Tæer. løvrigt vil vort Billede give et Indtryk at disse Dyrs gnaveragtige Udseende. Tandsættet er sammensat af 2 trekantede, svagt bøjede og ved et tomt Mellemrum fra hinanden adskilte Fortænder og af 7 indefter i Størrelse tiltagende Kindtænder. Allerede fra ældgamle Tider er Fjældgrævlingerne Jændte og ofte omtalte Dyr. Den i Syrien levende Art synes tidligere at have væ-