Dyrenes Liv: I Pattedyr

PARRETTAAEDE 401 tilbage, antager et meget fortrædeligt Udseende og sender ham pludselig Spyt, blandet med tyggede Plantedele, lige i Ansigtet, sædvanligvis med stor Sikkerhed. Mennesket er og bliver disse Dyrs værste Fjende; thi Kondoren indskrænker sig rimeligvis til at angribe Unger og værgeløss Dyr. Lamaen, egentlig Llama (udtales Ljama), (Auchenia lama) findes fortrinsvis i Peru og udvikler sig der bedst paa Højsletterne i den angivne Højde over Havet. Den bliver noget større end Hua-nacoen og kendes let paa Hvilepuderne paa Brystet og paa Forsiden af Haandroden. Farven varierer meget; der gives hvide, sorte, brogede, rødbrune o. s. v. Dyrets Højde er fra Fodsaalen til Issen 2,6—2,8 M. og Skulderhøjden er 1,2 M. »Lamaen,« siger Faber, »er lige saa nyttig for de Indfødte som for de Fremmede; de første opholder næsten udelukkende deres Liv ved dette Dyr, og de sidste vender tilbage til Spanien, berigede ved de Tjenester, det har ydet dem; thi Dyret leverer ikke alene Kød, men bærer ogsaa Varer fra det ene Sted til det andet. Man læsser sædvanligvis 75 Kilo paa det og paa de stærkeste vel hen-imod 50 Kilo mere. Det kan fem Dage i Træk tilbagelægge 10 Leguas*), men maa hvile den fjerde og femte Dag. Dets Gang er saa fast og sikker, at man ikke behøver at surre Varerne videre fast. Mest tjener det til at bære Sølvbarrer fra Potosi til Stampe-værkerne, og dermed er der bestandig 30,000 Individer undervejs. Paa Tilbagevejen medfører de Bjærgværksfolkenes Fødevarer og andre Fornødenheder.« »Jeg har ofte«, siger Acosta, »undret mig over at se disse Hjorde, belæssede med 2—3000 Sølvbarrer, som er over 300,000 Dukater værd, og det uden at være ledsagede af andre end nogle Indianere, som førte, læssede og aflæssede Dyrene, samt i det højeste nogle faa Spaniere. De sover hver Nat under aaben Himmel, og dog har man aldrig mistet noget paa den lange Vej; saa stor er Sikkerheden i Peru, Varer Rejsen kun en Dag, bærer disse Dyr 8 Arrobas (92 Kilo) og gaar 8—10 Leguas (29—36 Km.) dermed. De holder meget af den kolde Luft og befinder sig vel paa Bjærgene, men dør paa Sletterne af Hede. Undertiden kan de være helt bedækkede med Rimfrost og Is og vedbliver dog at være raske.« Lamaerne er af lige saa stor Vigtighed for Peruanerne som Rensdyret for Laplænderne, og man holder dem i uhyre Flokke paa Højsletterne. Hunnerne bruges udelukkende til Artens Forplantning, og kun Hannerne bruges til Lastdyr. »Intet ser smukkere ud,< siger Stevenson, »end et Tog af disse Dyr, naar de med deres omtrent et Centner tunge Læs paa Ryggen skrider fremad, det ene efter det andet, anførte af det ledende Dyr, som er prydet med en smagfuldt forsiret Grime, en lille Klokke og *) Af spanske (kastilianske) Leguas gaar der 263/6 paa en Grad. Brehm; Dyrenes Liv. I. 26