Dyrenes Liv: I Pattedyr

402 DYBENES LIV en Fane paa Hovedet. Roligt drager de over Cordillerernes snedækte Toppe eller hen ad Bjærgsiderne, paa Veje, hvor Heste, ja endog Muldyr skulde have vanskeligt nok ved at komme frem. De er desuden saa lydige, at deres Drivere hverken behøver Pisk eller Stok for at styre dem eller for at faa dem til at gaa videre.« Man finder nu Lamaen i saa godt sotn alle zoologiske Haver. Den trives udmærket i Europa og har ofte forplantet sig her. Pacoen eller Alpacaen (Auchenia pacos) er et vigtigt Medlem af Gruppen. Delle Dyrs Uld frembyder nemlig ualmindelig gode Egenskaber, og man har derfor begyndt at indføre Pacoen saavel i Europa som i Australien. De Forsøg, man har anstillet i Europa har dog hidtil ikke været synderligt heldige, hvorimod de Dyr, der er bievne førte lil Australien, skal trives godt. Pacoen er mindre end Lamaen og ligner i Bygning Faaret, men har en længere Hals og et sirligere Hoved. Dens Pels er meget lang og overordentlig blød; paa nogle Steder, navnlig paa Siderne af Kroppen, opnaar den en Længde af 10—12 Ctm. Farven er som oftest ganske hvid eller sort; dog gives der ogsaa brogede. Pacoerne holdes i store Hjorde, som græsser hele Aaret rundt paa Højbjærgene. Kun naar de skal klippes, drives de til Hytterne. Der gives maaske intet genstridigere Dyr end denne Lama; naar en af dem kommer bort fra Flokken, kaster den sig paa Jorden og kan hverken ved venlige Ord eller ved Slag bevæges til at rejse sig. Indianerne har fra umindelige Tider forfærdiget uldne Tæpper og Kapper af Paco- og Lamauld. Pacoen formerer sig meget stærkt. Hunnen gaar elleve Maaneder drægtig, og naar den befinder sig vel, kaster den rask efter hinanden Unger. Sirligere end Lamaen er Vicunjaen (Auchenia uicugna). I Størrelse staar den imellem Lamaen og Pacoen, men adskiller sig fra begge ved den korte og mere krusede Uld, der er af udmærket Finhed. Issen, den øverste Del af Halsen, Kroppen og Laarene har en ejendommelig, rødliggul Farve (Vicunjafarve), Undersiden af Halsen og den indvendige Side af Lemmerne er lys okkergul; de 12 Ctm. lange Brysthaar og Underlivet er hvide. Om dens Liv fortæller Tschudi: »I den vaade Aarstid opholder Vicunjaerne sig paa Andesbjærgenes Rygge, hvor der kun findes en højst sparsom Plantevækst. Da deres Klove er bløde og let bliver ømme, holder de sig bestandigt til deres Græssepladser og trækker sig, selv om de forfølges, aldrig tilbage til de skaldede Klippetoppe og endnu mindre, som Gemserne, til Isbræer og Snemarker. I den varme Aarstid stiger de ned i Dalene. At Dyrene om Vinteren foretrækker kolde og om Sommeren varme Egne, kan let forklares af, at Andesbjærgenes Rygge i den tørre Aarstid er ganske fortørrede, og at den overhovedet sparsomme Plantevækst kun yder dem tilstrækkelig Føde i de Dale, hvor der er Kilder og Moser.