Dyrenes Liv: I Pattedyr

404 DYRENES LIV Af de Skedehornede eller Horndyrene (Bovidaé) omtaler vi først Gederne (Capra). Hornene findes hos begge Køn, men er hos Hannen (Bukken) altid mere udviklede end hos Hunnen (Geden). Forøvrigt forudsættes Gedernes almindelige Udseende bekendt. De er gennemgaaende Bjærgboere, og mange færdes endog over Snegrænsen. Alle Arter er mere eller mindre selskabelige; de løber og springer uafladeligt om og ligger kun rolig, medens de tygger Drøv. Baade Dag og Nat er de i Virksomhed, især dog om Dagen. I at klavre besidder de stor Færdighed, og de staar uden at svimle paa de smalleste Kanter. Ligesaa oplagte til Leg og drille-lystne, som de er indbyrdes, lige saa forsigtige og sky viser de sig overfor andre Skabninger. I Nødstilfælde værger de sig tappert. Gedernes Føde bestaar især af saftige Alpeplanter. Alle Arter holder meget af Salt og maa have rigeligt Vand, hvorfor de skyr de Egne, hvor der hverken findes Kilder eller Bække. Ungernes Antal er fra én til fire; alle vildtlevende Arter føder i det højste to, de tæmmede kun i sjældne Tilfælde fire. Kiddene kommer til Verden med aabne Øjne og er efter faa Minutters Forløb i Stand til at følge de gamle. S te n b ukk e ne (Ibex) bebor den gamle Verdens Bjærge, og kun faa andre Pattedyr følger dem op paa de Klippetinder, hvor de færdes Aar ud og Aar ind. Europa tæller tre Arter. En af dem (Capra ibex) bebor Alperne, en anden af dem (C. pyrenaica) Pyrenæerne og andre je (C. caucasica) Kaukasus. Desuden findes der en Stenbuk-Art i Sibirien, en anden i det klippefulde Arabien, en tredje i Abessinien og en fjerde paa Himalaya. Alle disse Dyr ligner hverandre i Form og Farve og adskiller sig væsentligt kun fra hverandre ved Hornenes Dannelse og ved Hage-skæget. Alpe-Stenbukken (C. ibex) er en stolt, anselig Skabning, af en Længde af 1,5— 1,6 M., med en Skulderhøjde af 80—85 Ctm. og af en Vægt fra 75—100 Kilo. Kroppen er sluttet og stærk, Hovedet forholdsvis lille, med højt hvælvet Pande; Benene er kraftige og middelhøje, Hornene mægtige. Haarlaget er stridt og tæt; i den kolde Aarstid er der imellem Dækhaarene indblandet en Mængde Uldhaar, som falder af, naar Varmen tiltager. Farven er om Sommeren rødliggraa, om Vinteren gulgraa. Hornene opnaar hos den gamle Buk en betydelig Størrelse og Styrke og kan opnaa en Længde Hoved af Stenbuk. spanske Bjærge og en