Dyrenes Liv: I Pattedyr

PARHETTAAEDE 455 i det asiatiske Rusland i September eller Oktober. Ved den Tid er Hjortene yderst ophidsede og kæmper med stor Forbitrelse om Hunnerne. Moderens Kærlighed til Kalvene er saa stor, at den endogsaa forsvarer disses Lig. Gamle Elgkoer med Kalve er i det hele farligere end Elghjortene, skønt ogsaa disse, navnlig i Brunsttiden, anfalder Mennesket. Elsdyrene bruger ikke alene Takkerne til Forsvar, men ogsaa Forløbenes Klove; de kan med ét Slag af disse strække en Ulv til Jorden, og man har haft Eksempler paa, at de med Klovene kan bearbejde en Hund, indtil den paa faa Minutter bliver til en uformelig Masse, Næst efter Mennesket er ülven, Lossen, Bjørnen og Jærven Elsdyrets farligste Fjender. I vore Dage skaa-nes det saa godt som overalt, hvor det forekommer. Det amerikanske Elsdyr, Amerikanernes Moos-deer (Alces ame-ricanus') adskiller sig især fra det foregaaende ved sine dybere indskaarne Takker, som ikke alene har »Ender« paa Skovlene, men nedenfor disse. Arten findes især i Kanada, Ny-Brunsvig og ved Fundy Bay. Indianerne efterstræber ivrig dette Elsdyr, driver det ud i Vandet, omringer det i deres Baade og dræber det. Hos Rensdyrene (Rangifer) har begge Køn Takker, som fra de korte Takker af amerikansk Elg. Rosenstokke er bøjede bueformigt bagud og derpaa fremefter, og som mod Enden er noget skovldannet, flngerformet indskaarne og furede. Disse Dyr udmærker sig ved meget brede, dybt spaltede Klove og langagtige, stumpt tilspidsede Biklove. Kroppen er temmelig plump og Hovedet uskønt; Benene er forholdsvis lave, og Halen er meget kort. Af alle Hjorte kan man ubetinget betegne den europæiske Ren (Rangifer tarandus) som den vigtigste. Hele Folk har den at takke for deres Tilværelse; den er langt nødvendigere for Lapper og Finner end Hornkvæget eller Hesten for os, end Kamelen eller Gedehjordene for Araberne. Det tamme Rensdyr skænker sin Herre