Dyrenes Liv: I Pattedyr

456 DYRENES LIV Føde og Klæder ved sit Kød og sit Skind, sine Knogler og Sener; det leverer Mælk, lader sig benytte som Lastdyr og trækker paa den lette Slæde hele Familien og dens Bohave fra det ene Sted til det andet; kort sagt, Renen er Betingelsen for de højnordiske Folks Nomadeliv. Der gives intet Dyr, hos hvilket Trældommens Aag, Slaveriets Fornedrelse udtaler sig saa stærkt som hos Rensdyret. Der er ingen Tvivl om, at den Ren, der endnu forekommer i vild Tilstand i det høje Norden, er Stamfader til Husdyret af samme Navn. Tamme Rener, som kan leve uden Menneskets Beskyttelse, forvildes i meget kort Tid og bliver allerede efter et Par Slægters Forløb ganske som de vilde. Der findes ikke let to Skabninger, der til Trods for det nære Slægtskab afviger saa stærkt fra hin- Rensdyr, anden i Udseende og Væsen som det tamme og det vilde Rensdyr. Det første er en stakkels Slave af en stakkels fattig Herre, det sidste en paa Gemsernes Vis levende Hjort, med noget af den Adel, der er ejendommelig for hint smukke Vildt. Den, som har set Renvildt i Flokke og tamme Rensdyr, vil næppe tro, at begge er af samme Stamfædre. Den vilde Ren er en stalelig Skabning. Dens Længde udgør ca. 2 M., Halens Længde 13 Ctm. og Skulderhøjden l,os M. Renkoens Takker er altid mindre og har færre Ender end Rentyrens, men hos begge Køn udmærker de sig ved, al Stammerne er meget tynde og kun ved Roden trinde, hvorimod de opefter er fladtrykte, og at de nederste Grene, lidt ovenfor Roden, fortil ender i en bred Skovl og ofte ligger saa nær ved Snuden, at man næppe kan faa en Finger