Dyrenes Liv: I Pattedyr

466 DYRENES LIV Hunner kan ogsaa faa en kort Rosenstok, paa hvilken der danner sig svage Takker. Raadyrets Haarlag er glat og tætsluttende, om Sommeren kort, stridt og glat, om Vinteren langt, navnlig paa Bugen. Ryggen er om Sommeren mørk rustrød, om Vinteren brungraa, Bugen lysere. Der skal gives sorte Raadyr; hyppigere er de ganske hvide, sjældnere plettede og meget sjældne sølvfarvede. Med Undtagelse af de nordligste Lande findes Raadyret i hele Europa og i en stor Del af Asien. Den 55de Breddegrad synes i vor Verdensdel at danne Nordgrænsen for dets Udbredelse. Hist og her er det allerede udryddet; dog findes det i Almindelighed endnu i alle større Skove, hvad enten disse ligger i Bjærgene eller paa Sletter, og hvad enten de bestaar af Naale- eller Løvtræer. De sidste synes imidlertid at tiltale dette Vildt mest. I Danmark forekommer Raadyret overalt, med Undtagelse af Hedeegnene og det skovløse Vestjylland. Paa Sjælland og paa de andre Øer træffes det i de fleste større Skove. I Norge, hvor der tidligere fandtes forvildede Raadyr, er dette Vildt efterhaanden blevet udryddet. Raadyret har smukke og behændige Bevægelser, kan gøre overraskende høje og lange Spring, svømmer godt og klavrer ret taaleligt i Bjærgegne. Dets Sanser er fortrinlige, og det er listigt, klogt, forsigtigt og meget sky. »Venlighed og Fortrolighed«, siger Dietrich Winckell, »lyser ud af dets Øjne, og dog lader det sig kun tæmme, naar det fra den tidligste Ungdom opdrættes af Mennesket; i modsat Fald bibeholder det endogsaa ved den bedste Pleje den Frygt for Mennesker og Dyr, som er ejendommeligt for det i dets vilde Tilstand.« Dets Stemme er højst forskellig. Bukken udstøder, især i Brunsttiden, et kort og dybt »Bø, Bø, Bø!« Raaen giver noget højere og mere skrigende Toner fra sig, og Lammet piber paa en ejendommelig Maade. I Skræk udstøder Raaen ligesom dens Unge en klagende Lyd og i Fare en raa og skrigende Brægen. Raadyret danner aldrig saa talrige Flokke som Kronvildtet. Største Delen af Aaret lever det familievis, hver Buk med en, sjældnere med to eller tre Raaer og deres Unger; kun hvor der er faa Bukke, bemærkes der Flokke paa 12—15 Individer. Bukken er Familiens Leder, Beskytter og Forsvarer. Om Vinteren slaar undertiden flere Familier sig sammen. Raadyrets Parring finder Sted i August; dog begynder Raafoste-rets Udvikling først at skride rask frem fra November, og mærkeligt er det, at Raaen gaar 40 Uger drægtig, hvad der synes at være en ualmindelig lang Tid for et Dyr af denne Størrelse. Fire eller fem Dage før Raaen skal føde, fjærner den sig fra Bukken, i de første Dage kun nogle Timer, og derefter længere og længere Tid ad Gangen, indtil den endelig ikke mere vender tilbage. Derpaa opsøger den et afsidesliggende Sted og bringer der sine Smaa til Verden. Yngre Raaer føder sædvanligvis kun et Kid, ældre to eller tre. Moderen skjuler omhyggelig sit Afkom for enhver Fjende og