Dyrenes Liv: I Pattedyr

470 DYRENES LIV dog selv det mægtigste Vildsvin aldrig et Menneske noget ondt; kun Hunden, dets bitreste Fjende, søger det at saare eller ombringe. Naar Mennesket roligt fortsætter sin Gang, ænser Vildsvinet det ikke eller undviger det og flygter; men ophidser man det, anfalder det endogsaa bevæbnede Mænd og gaar i sit Raseri blindt løs paa sin Fjende. Taber man ikke Besindelsen, men lader Vildsvinet komme sig ganske nær og derpaa springer bag et Træ eller blot til Side, saa styrter det, da det ikke er behændigt, forbi. Soen tilføjer vel ikke saa slemme Saar med sine Hugtænder som Ornen ; men den er dog farligere end den, fordi den standser ved Genstanden for sit Raseri, tramper paa den med Løbene og river hele Stykker Kød ud med Tænderne. Den gamle Ornes Tænder bliver med Alderen, ved idelig at gnides mod hinanden, bestandig skarpere og spidsere, og med disse Vaaben river Dyret Flænger, som er dybe nok til at naa igennem en Mands Laar helt ind til Benet eller til at opsprætte Maven og sønderrive Indvoldene. Søer, som har Smaagrise, hører til de farligste af alle Dyr og holder ikke op med at forfølge den, der har frataget dem deres Smaa, inden han er overvundet eller har givet dem Ungerne tilbage. Imod Slutningen af November begynder Parringen, forud for hvilken der gaar mange og heftige Kampe; 18—20 Uger efter føder yngre Søer 4—6, ældre 10—12 Grise paa et med Mos, Naale og Løv foret Leje i en ensom Skovtykning. Ide første 14 Dage holder Soen de Smaa omhyggeligt skjulte i dette Leje og forlader det kun sjældent og kort Tid ad Gangen for at søge Føde. En Flok af de unge, smukt tegnede Dyr frembyder et højst tiltalende Skue. Soen gaar alvorlig foran Grisene, og disse traver og løber, pibende og gryntende, bagefter den, idet de uafladeligt spreder sig og samles igen; af og til standser de lidt for at rode i Jorden eller for at lege med hverandre, hvorpaa de trænger sig sammen om den gamle og tvinger hende til at staa stille for at faa Lov til at die. Derefter traver de lystigt videre. Vildsvinets Alder anslaas til 20—30 Aar. Ulven og Lossen samt Ræven, der dog kun vover at snappe Grisene, er dets værste Fjender; hertil kommer i sydligere Egne de store Kattearter. Nær beslægtet med Vildsvinet er det japanske Svin (Sus leu-comastix), som sandsynligvis er Stamfader til den lille, tamme Race, der er bekendt under Navn af det kinesiske Svin. Ogsaa det indiske Svin (S. cristatus), Papusvinet (S. papuensis), samt to afrikanske Svin: Busksvinet (Potamochoerus africanas) og det penselørede Svin (Choeropotamus penicillatus) anses for Stam-fædre til de tamme Svin. Alle disse Svin lever i vild Tilstand under lignende Forhold som vort Vildsvin; de lader sig let tæmme og er fra de ældste Tider bievne holdt som Husdyr. Fra vort Vildsvin nedstammer sandsynligvis de fleste af de Racer, vi har i Europa. Disse Racer falder