Dyrenes Liv: I Pattedyr

PARRETTAAEDE 471 atter i en Mængde Underracer, som det ikke her er Stedet at gaa nærmere ind paa. Paa Celebes og nogle Smaaøer af Molukkernes Gruppe lever der et højst ejendommeligt Svin. Det er slankere og mere højbenet end alle de andre, og dets Hugtænder opnaar en paafaldende Længde; de øverste krummer sig paa en saa forunderlig Maade, at man fristes til at sammenligne dem med Horn. Dette Svin, Babirussa-en eller Hjortesvinet (Porcus baby russo) er et Dyr af anselig Størrelse; Jægere forsikrer endog at have set Individer af Størrelse som et middelstort Æsel. I sit Udseende har Babirussaen megen Lighed med de øvrige Svin; Hjørnetænderne i Overkæben udgør dens største Ejendommelighed. De gennemborer Trynens Muskellag og er hos Hannen meget lange, tynde, spidse, opadrettede og tilbagekrummede, saa at de hos meget gamle Orner undertiden trænger ind i Pandehuden. Kroppen er besat med temmelig korte, enkeltstaaende Børster. Huden er tyk og ru, fuld af Rynker og Folder, Farven er smudsig askegraa og rødlig paa Indersiden af Benene. Hjortesvinets Leve- Hjortesvin. maade er den samme som de øvrige Svins, kun er det maaske en endnu større Ven af Vand end de andre Arter. Det opholder sig helst i sumpede Skove, Rørkrat og ved Søer med mange Vandplanter. Her samles større eller mindre Flokke, der sover om Dagen og om Natten gaar ud for at æde. Hjortesvinet undgaar helst Mennesket, men værger sig i Nødstilfælde med samme Mod som andre Orner. Tidligt indfangede Unger vænner sig efterhaanden til Menneskene og lægger deres Venlighed for Dagen ved at slaa med Ørerne og logre med Halen. De afrikanske Vorte svin (Phacochoerus) er de plumpeste Former i hele Familien. Navnlig er Hovedet meget hæsligt. Under de smaa, skævtsiddende Øjne findes der en stor Knude, Trynen er uforholdsmæssig bred, og Ansigtet vansires af tykke Hudfolder og